Lyt til artiklen:

Købte teleskoplæsser på Agromek - for anden gang

00:00
Hastighed: ???x
02:22

Gårdejer Mogens Feldthusen driver Brandelevgård ved Næstved i et driftsfællesskab med sin bror. Og så har han en halvdyr vane: Når han kommer på Agromek i Herning, køber han en ny Manitou-teleskoplæsser med hjem.

I 2016 købte han Brandelevgårds første teleskoplæsser. Indtil da havde han klaret de tunge opgaver med en rendegraver. Forleden var Mogens Feldthusen på Agromek 2022, og så var han en tur omkring Scantrucks stand for at stikke på næven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det blev til et reelt håndslag med salgskonsulent Michael Lehnshøj. Så nu skifter han Manitou MLT840-137 PS ud med en funklende ny Manitou MLT841-145 PS+. Samme maskine - bare den nye model.

Mogens Feldthusen var ikke ene om at lade sig frist af varerne hos Scantruck. Maskinfirmaet mødte med både Manitou, Komatsu og Weycor fra den lange liste af importmærker, og det gav resultat i form af adskillige slutsedler.

Salg i de kompakte

- Vi solgte godt, og en del af maskinerne tilmed direkte på Agromek uden forudgående aftaler. Ikke mindst teleskoplæssere til landbruget var der gang i. Den nye MLT841-145 PS+, som Mogens Feldthusen købte, tegner helt klart til at blive en sællert i stil med sin forgænger, fortæller markedschef Dennis Faurby.

Også Manitous små kompakte ULM-teleskoplæssere 412 H og 415 H var genstand for mange besøgendes opmærksomhed. ULM står for Ultra Light Manitou. Maskinerne med transportvægt under tre tons og størrelse til en trailer er nemt flytbare mellem flere arbejdssteder. De bejler til både byggebranchen og landbruget, og der blev da også skrevet seks slutsedler alene på ULM-læssere.

- Det var rart for os alle hos Scantruck at være tilbage på Agromek igen efter den tvungne pause. Jeg fornemmer klart, at holdningen hos de besøgende er den samme. Vi har haft rigtig godt besøg på standen, og det har vel at mærke været af gode kunder, fortæller markedschef Dennis Faurby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Næste gang, der kaldes til Agromek, bliver i 2024, hvor udstillingen afvikles fra den 26. til 29. november.