Lyt til artiklen:

Mange besøgende til Åben Maskinvej

00:00
Hastighed: ???x
04:38

Det er populært blandt de professionelle brugere, når et maskinfirma slår dørene op og byder indenfor til åbent hus med en hob af flotte maskiner. Det er ekstremt populært, når ikke færre end otte maskinfirmaer inviterer til Danmarks største vejfest. Det manifesteredes på bedste vis, da Ringsted bød til Åben Maskinvej 2024 i en koordineret udstilling af helt nye dimensioner, det skriver parterne bag arrangementet i en pressemeddelelse.

Otte virksomheder med maskiner til entreprenører, landbrug, den grønne sektor og industrien har adresse i samme område i det nordøstlige Ringsted. Seks af dem har allerede vist sig frem samtidig fem gange. I år sluttede firma nummer syv og otte sig til, da Åben Maskinvej blev en realitet for sjette gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Åben Maskinvej havde besøg af mellem 1500 og 2000 gæster i løbet af de to dage. Det er med til at bevise konceptets berettigelse. Tiltrækningskraften bliver større for de maskininteresserede, når der virkelig er noget at køre efter. Og at dømme efter feedback fra alle de deltagende maskinhandlere, blev det til både salg af maskiner og masser af god maskinsnak, som firmaernes salgsfolk nu skal følge op på, fortæller marketingchef Bjørn Fuglsang hos Scantruck A/S, som er koordinator på Åben Maskinvej.

Maskin-mekka med vokseværk giver gæsterne meget at køre efter

Se også:

Maskin-mekka med vokseværk giver gæsterne meget at køre efter

Flot velkomst til de nye

S. D. Kjærsgaard, er flyttet til fra Karlslunde og er nu på plads i nybyggeri på Knudslund Allé, som er "lige rundt om hjørnet" i forhold til kollegerne på Kærup Parkvej. S. D. Kjærsgaard har den danske forhandling af entreprenørmaskiner fra Case Construction og Dieci, samt høstmaskiner fra Case IH. Firmaet fik et brag af en velkomst af maskinfolket, som flokkedes i de nye lokaler allerede fra åbningen af årets arrangement.

100 meter derfra er Nellemann Machinery i gang med at bygge sit nye domicil. Firmaet havde også stillet maskiner frem i dagens anledning. Nellemann Machinery forhandler Kubota, Kärcher og Billy Goat.

Også hos JCB-importøren Reesink var der masser af gæster begge dage. Hos flere af firmaerne var Engcon med som gæsteudstiller, og hos Reesink demonstrerede en yderst professionel maskinfører, hvad man kan med en JCB-gravemaskine og en Engcon-tiltrotator.

Reesinks besøgende havde tillige mulighed for selv at prøve grejet af i testområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny maskinhal

Scantruck har været med fra starten, og i år kunne firmaet krydre sin del af festen med præsentation af en helt ny maskinhal ved det sjællandske domicil. Hallen er 2200 kvadratmeter og sikrer firmaet plads til både nye og brugte maskiner. Tillige har den givet mulighed for, at både lager og værksted kunne udvides i den allerede eksisterende bygning, som også har fået nye salgskontorer.

Den nye hal dannede naturligvis ramme om Scantrucks del af Åben Maskinvej med maskiner fra blandt andre Komatsu, Manitou, Weycor, Sennebogen og McCloskey, samt lifte fra producenterne GMG, PB og Platform Basket.

Tre nederst på vejen

Det var oprindeligt det årlige åbent hus-arrangement hos den danske maskinproducent Hydrema, der nu for år tilbage udviklede sig til Åben Maskinvej. Hydrema-folkene var da også klar til igen at tage imod og vise frem. Masser af Hydrema-maskiner var linet op, og gæsterne havde mulighed for både at sparke dæk og bælter, samt få en snak om de nyeste modeller.

Også hos Hydrema var der skabt et demo-areal, hvor en 926G rendegraver viste sig frem for publikum.

Hydrema har adresse i bunden af Kærup Parkvej klos op ad Vestmotorvejen, og de nærmeste naboer hedder Semler Agro og Helms TMT-Centret. Yderligere to firmaer, der fast deltager i Åben Maskinvej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Semler Agro kunne byde velkommen i nye lokaler, som masser af John Deere-maskiner klædte i forårets grønne farve. Ikke mindst traktorer, hvor John Deere er Danmarks mest solgte mærke.

Også Helms TMT-Centret bor i nyt. Ved siden års Åben Maskinvej var firmaet netop rykket ind i et helt nyt hus med læssemaskinerne fra Schäffer sammen med blandt andet McCormick-traktorer. Det nye Helms-center har også givet plads til bilfirmaet S&S Bilhus, som forhandler pickup-arbejdsbiler fra de amerikanske producenter RAM og Chevrolet.