Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Alle forhandlere går sammen om stor New Holland stand på Agromek
New Holland kommer til Agromek. Og det er de fem hovedforhandlere, Farmas, Lyngfeldt, J.Hundahl, PN Maskiner og Johs. Mertz, der trækker det store brand ind i rampelyset.
Det fortæller Agromek i en pressemeddelelse.
- Vi ser det som vores fælles opgave at være på Danmarks store landbrugsmesse, hvor vi kan vise vores fantastiske produkter frem og få en snak med vores gode kunder. De besøgende kan se frem til et bredt udvalg af produkter fra New Holland, heriblandt mejetærskeren CR11, "prishøsteren", der har vundet stor international hæder både for teknikken, nytænkningen og designet, siger Thomas Greve Mikkelsen, salgschef for Farmas.
De fem hovedforhandlere har store forventninger til Agromek.
- Vi forventer fire gode, travle dage med besøg fra hele landet. De danske landmænd kan altid regne med New Hollands stærke, danske forhandlernetværk, der bakker op både til hverdag og fest, lyder det fra Thomas Greve Mikkelsen.
Ud over de fem hovedforhandlere består New Hollands forhandlernet i Danmark af følgende 10 områdeforhandlere;
Brovig Maskiner, Schrøders eftf. M.P. Maskincenter, Egebjerg Smedie, Glamsbjerg Maskincenter, Kragmann, LykkeSmeden, Traktorgården Give, Skjern Maskinforretning, Anker Bjerre og Ole Hedeman Maskinforretning.
I Agromek-ledelsen er det en god nyhed, at de danske forhandlere er gået sammen om en stor stand på årets udgave af messen.
- Vi er rigtig glade for, at New Holland bliver stærkt repræsenteret på årets Agromek, og det glæder os meget, at det samlede New Holland-forhandlernet bakker op om fællesstanden. Vi er overbeviste om, at der venter de besøgende en både flot og spændende udstilling, siger Sten Andersen, formand for Agromek.
Agromek finder sted i MCH Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen 26.-29. november 2024.