Abonnementsartikel

Det kan blive en dyr omgang, hvis wrapplastikken springer, mens halmballerne står wrappet i markstakke. Men en ny forsikring fra Topdanmark kommer landmanden til undsætning, hvis uheldet er ude.

Danske landmænd producerer hvert år omkring seks millioner ton halm. Der er mange måder at opbevare halmen på. En af dem er hvor halmen bliver wrappet i markstakke. Risikoen ved at have halmen stående udeer at plastikken kan flække. For eksempel i stormvejr. Det oplevede Peder Skovholm Christensen, som driver 1.100 hektar planteavl ved Faxe på Sydsjælland.

- Under stormene Allan og Bodil, blev der revet hul på plastikken, hvilket har store konsekvenser. For når halmen bliver fugtig, kan den ikke bruges og må kasseres, siger Peder Skovholm Christensen.

Derfor kom han med et forslag til et nyt produkt hos forsikringsselskabet Topdanmark, da han sad i møde med sin assurandør fra selskabet: Hvorfor ikke dække stormskader på wrapplastik, så landmændene som producerer halm ikke skal tænke på dette, næste gang det stormer.

Dækker kunders behov

Den idé købte selskabet og har henover sommeren udviklet det nye produkt, som dækker stormskader på wrapplastikken, i samarbejde med wrapplastik-leverandøren Pomi.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi udvikler hele tiden nye produkter, som kan dække kundernes behov. Men vi er nødt til at vide, at de er der, for at vi kan gøre noget ved det. Så da Peder fortalte os om frustrationerne ved manglende stormdækning af halm wrappet i markstak, begyndte vi at se på mulighederne for en sådan dækning, siger Preben Rasmussen, som er forretningsudviklingschef hos Topdanmark Landbrug.

Derudover er der mindre risiko for store brandskader på bygninger, når halm og bygninger med maskiner er opdelt.

- Vi har ikke kun imødekommet et kundebehov, men også skabt mulighed for, at flere vælger at flytte halmen ud af laderne. Vi ser ofte maskiner og halm i samme bygning og det vil alt andet lige give større risiko for brand. Den nye dækning kan forhåbentlig anspore til, at flere ændrer på den uheldige kombination, siger Preben Rasmussen.