Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Manitou landbrugsteleskoplæsser er helt uundværlig for maskinstation

9. jan. | Indrykket af Scantruck A/S

St. Rise Maskinstation på Ærø har netop fået leveret den helt nye model af Manitou MLT841-145 PS+ landbrugsteleskoplæsser.

Del artiklen:

“Den er helt uundværlig for mig, og jeg bruger den til rigtig mange forskellige ting - både når jeg skal læsse, flytte og grabbe,” siger Johnny Kildegaard Thomsen, der er indehaver af St. Rise Maskinstation på Ærø om sin Manitou MLT841-145 PS+ landbrugsteleskoplæsser.

Han begyndte sin maskinstations-forretning for 20 år siden, og efterfølgende er der kommet flere forskellige og alsidige opgaver til. Det betyder blandt andet, at han både fungerer som vognmand, kører entreprenørkørsel og står for renovation på øen. Derudover har han og de 16 ansatte også en tjans på genbrugspladsen. Og her bruger han også sin Manitou MLT841-145 PS+ landbrugsteleskoplæsser, ligesom han anvender den, når han kører halm, som han gør rigtig meget.

“Vi har nogle flaskekuber på øen, og når de skal tømmes, har jeg brugt min Manitou. Vi grabber græs til både heste- og kvægfolk, og der er den også rigtig god. Den er meget omkring og meget vigtig for mit arbejde,” fortæller Johnny Kildegaard Thomsen.


3.000 timer 

I 2005 fik han sin første Manitou, og siden han har aldrig haft lyst eller behov for at skifte modellen ud. Til gengæld har han haft seks teleskoplæsere, for når der er kørt cirka 3.000 timer i den, så er det for ham tid til en ny. Det svarer til, at han cirka hvert tredje år skifter den ud, og det er netop sket.

Den nye model har fået en ansigtsløftning, og det glæder han sig over.

“Der er meget bedre udsyn i den nye kabine, og så er den mere støjvenlig. Der er heller ingen tvivl om, at motoren er bedre, for den er mere sejtrækkende, og det kan gøre arbejdet nemmere,” siger Johnny Kildegaard Thomsen.

Det er en Yanmar ST5-motor, der er kommet i den nye model, så den opfylder de nye miljøkrav, og derudover har den fået nyt design.


Ø-udfordringer

Når man bor på en ø, kan der godt være udfordringer forbundet med det, og her er Johnny Kildegaard Thomsen meget tilfreds omkring samarbejdet med Scantruck.

“Der er rigtig god service, og det er vigtigt for mig. Der er altid hurtig assistance. Hvis jeg en sjælden gang imellem har problemer, så sørger Scantruck altid for, at jeg er hurtigt kørende igen. Det vægter meget højt for mig, når vi bor på en ø, for der er hjælpen ikke altid så hurtig og nem, som den er på fastlandet,” fortæller Johnny Kildegaard Thomsen.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter