Danish Agro foreslår sine andelshavere at udbetale 10 procent af årets overskud efter skat og minoritetsinteresser, og at denne udbetaling i 2015 vil blive fordoblet med midler fra de frie reserver, hvis budgetterne for 2014 blev nået.

Og budgetterne blev nået. Og på baggrund af resultatet i 2014 giver det en udbetaling på 27 millioner kroner af årets overskud plus yderligere 27 millioner kroner fra de frie reserver i udbetaling til andelshaverne. Det vil sige en samlet udbetaling til ejerne på 54 millioner kroner, når andelshaverne formentlig vedtager forslaget på Danish Agros generalforsamling.