Abonnementsartikel

En dansker har bygget en tro kopi af en treakslet Ropa roeoptager i 1:13 " du kan opleve modellen på Agritechnica.

Maskinbladet, Agritechnica

Den vejer 8,5 kg, indeholder 13 el motorer, 24 litium batterier også har den taget tre vintre at bygge. Allan Clausen, Flidsagergaard nær Rødby på Lolland har bygget en tro kopi af en Ropa Tiger XL i størrelsesforholdet1:13 – også virker den tilmed præcis som forbilledet i 1:1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har selv 25 hektar med roer ud af de i alt 115 hektar jeg driver, og de 25 hektar roer kommer Eskilstrup Maskinstation og tager op, som kører med en Ropa Tiger XL, fortæller Allan Clausen, gårdejer og Lego-modelbygger.

Derfor besluttet Allan Clausen sig for at lave en model af Ropa maskinen, og på Agritechnica på Ropa stand i hal 25 kan den flotte og imponerende Lego-model nærstuderes.

- Jeg står her indtil fredag, fortæller Allan Clausen, der glædeligt fortæller om ombygning og giver en demonstration.

Utal af funktioner

Allan Clausen styre roeoptageren med otte fjernstyringskanaler, som hver har tre funktioner, og dertil skal der lægges tre manuelle funktioner.

- Det var min plan fra start, at alle el-motorerne skulle lægge bag i maskinen, og der skulle laves akselforbindelser frem til de enkelte funktionerne, men dette måtte jeg opgive, forklarer Allan Clausen, som måtte montere motorerne der, hvor funktionen skulle placeres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så må jeg se el-ledningerne som hydraulikslanger, påpeger Allan Clausen.

Akslerne på maskinen er lavet om af flere omgange, efterhånden som maskinen blev tungere og tungere.

.- Alle klodserne er orginale og maskinen vejer 8,5 kg, fortæller Allan Clausen.

Der vil snart komme en film på maskinbaldet.dk, der viser maskinen i aktion.