Bæredygtigt Landbrug mener, at Mette Gjerskovs (S) håndtering af randzoneloven har været misvisende og utilstrækkelig, og derfor har foreningen bedt Folketingets Ombudsmand se på, om fødevareministeren har overholdt de demokratiske spilleregler.
Folketingets Ombudsmand skal blandt andet kigge på de arbejdsbetingelser, som regeringen og særligt fødevareministeren har givet til politikere, interesseorganisationer og den øvrige offentlighed.
Bæredygtigt Landbrug har valgt at indklage fødevareministeren for ombudsmanden, fordi foreningen mener, at den måde ministeren har håndteret tilblivelsen af randzoneloven, og særligt den kompensationsordning der skal følge med randzonerne, efterlader meget at ønske i forhold til den almindelige demokratiske proces.
- Vi synes, der er en række forhold i forløbet, som ikke er optimale for standarden af det danske folkestyre, siger Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, Bjarne Nigaard.
- For det første er vi utilfredse med, at fødevareministeren og hendes ministerium afslog at give os aktindsigt i de papirer, der fortalte, hvad EU-Kommissionen mente om den danske kompensationsordning. Det er jo ikke en statshemmelighed, hvordan EU tolker sine egne retsregler, i dette tilfælde reglerne om EU's distriktsmidler, som støtteordningen skulle læne sig op ad, siger Bjarne Nigaard.
Bæredygtigt Landbrug mener, at ministerens afslag ikke sagligt kan begrundes i henhold til offentlighedslovens bestemmelser, og det viste sig senere, da organisationen selv skaffede dokumenterne ved at søge aktindsigt gennem EU-systemet, at EU-Kommissionen blandt andet ikke havde bekræftet den danske støtteordning. En anden del af Bæredygtig Landbrugs klage til ombudsmanden handler om, at fødevareministeren flere gange havde fortalt, at støtteordningen var bekræftet af EU.
- Ministeren blev mod slutningen af folketingsåret nødt til at lave en anden støtteordning end den, der er forudsat i forarbejderne til randzoneloven. Det blev til en ordning, som alene finansieres af danske skatteydere via en statsstøttemodel. Men hvorfor er denne væsentlige ændring af forudsætningerne for randzoneloven aldrig testet parlamentarisk? Og hvorfor er de ret så indgribende og væsentligt ændrede forhold ikke - som det normalt er praksis - sendt i offentlig høring og underkastet den almindelige demokratiske proces, som vi kender den, spørger Bjarne Nigaard.
Han påpeger, at den ændrede støtteordning blandt andet betyder, at ikke alle landmænd kan få kompensation, som de ellers var lovet, ligesom der er flere, der ikke vil få samme sats, som de i første omgang havde udsigt til.
- Dermed er lappeløsningen med statsstøtte blevet dyrere end først forudsat - både for landmændene og for skatteborgerne. Og ingen af parterne er blevet hørt om de væsentlige ændringer i lovgrundlaget, siger Bjarne Nigaard.
