Alle og enhver kan køre til Frankrig og hente et charolais-dyr, som kan vinde på Roskilde Dyrskue, men det er ikke lige så imponerende som at have fremavlet et vinderdyr selv.
Det mener Jens Peter Larsen, som har sine charolais-kreaturer gående nær Kattegat i området nord for Kalundborg, hvor han bor sammen med sin kone Marianne. Sammen har de to voksne sønner.
Han arbejder som inseminør for Viking, og den store interesse for avl tager han med hjem fra arbejdet til sit fritidslandbrug med 10 moderdyr. Han inseminerer primært sine dyr med sæd fra danske tyre, men til kvierne bruger han også svensk og fransk sæd.
- Til kvierne udvælger jeg tyre ud fra gode fødsels- og kælvningstal. De er sjældent helt så gode på tilvækst, men til gengæld får man en levende kalv første gang. Og da både Marianne og jeg har fuldtidsarbejde, skal dyrene kunne klare det selv, fortæller Jens Peter Larsen.
Til køerne er tilvækst det primære kriterium for valg af tyresæd. Det er ifølge Jens Peter Larsen det centrale, når man gerne vil fremavle godt kød.
Hellere dyrskue end ferie
Familien har udstillet på Roskilde Dyrskue i mange år, og de udstiller desuden på det lokale dyrskue Nyvang nær Holbæk.
- Da børnene var mindre, ville de hellere på dyrskue end på ferie. Det er hyggeligt at være med i det sociale på dyrskuerne, og selv i dag tager drengene stadig med og trækker dyrene. Marianne er bybo - hun vil ikke ind til dyrene, så hun tager billeder, siger Jens Peter Larsen med et glimt i øjet.
De har altid campingvognen med på Roskilde Dyrskue, hvor de hygger sig - primært sammen med de andre charolais-avlere.
Selv tager Jens Peter Larsen også på andre dyrskuer, efter at han er ved at uddanne sig til dommer inden for charolais-racen.
Konkurrence-mand
Selv om det sociale primært trækker, skal man ikke tage fejl af, at Jens Peter Larsen tager på dyrskue for at vinde.
- Jeg begynder lige så stille at kunne vinde nogle kategorier, som de "gamle" avlere altid har vundet. I Nyvang havde jeg engang bedste charolais-kvie og tredjebedste dyr på tværs af racerne. Så begynder det at blive sjovt - og så får man sommerfugle i maven, fortæller han og konstaterer:
- Konkurrence-elementet betyder helt sikkert meget.
Brede dyr
Det var også for at kunne udstille på dyrskuer, at Jens Peter Larsen i 2001 skiftede til renracede charolais-dyr efter i en årrække at have haft krydsninger mellem charolais og hereford.
- Da jeg lige havde købt gården og ville begynde som avler i 1986, var charolais for dyrt, så jeg købte nogle krydsninger. Men efterhånden ville jeg gerne mere ind i avl og have muligheden for at udstille på dyrskuer. Så jeg fik mine dyr slagtet og var ude for at vælge nogle drægtige køer med en kviekalv hos en stor charolais-avler, der gerne ville skære ned i antallet af dyr, fortæller han.
Siden har han arbejdet for at fremavle de gode dyrskue-dyr.
- De skal have nogle gode brede rammer - altså være kødfyldte på ryg og bagende - det er jo kødet, vi skal sælge. Og så skal dyrene kunne gå elegant. Hvis de har for smalt og kort kryds, kan de have svært ved at kælve. Gode ben er også et must, her hvor vi bor, fordi de skal ud og hente foderet selv hele sommeren, forklarer han.
Fik mange tvillinger
Han forsøger at få en kalv pr. ko pr. år, fordi det er der mest økonomi i. Det går også efter planen - ikke mindst fordi hans køer jævnligt får tvillinger.
- Jeg ved ikke, hvorfor man kan komme ind i sådan en stime med at få tvillinger, men jeg har mindst én ko om året, der får to. Men det er ikke nødvendigvis godt. Får man en tyrekalv og en kviekalv sammen, så bliver kviekalvens æggestokke underudviklede i 98 procent af tilfældene, så den reelt set ikke kan bruges som kvie, forklarer Jens Peter Larsen.
Et enkelt år fik to ud af otte køer tvillinger. Det kan også give kælvningsproblemer.
- Nogle gange kan de ikke få den sidste selv. Det har jeg før mistet nogle kalve på. Så det er ikke ønskværdigt at få tvillinger, men det er selvfølgelig sjovt, når det lykkes, og du får to gode kalve ud af det.
