Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Scantruck på dyrskuer med ekstra slutsedler

19. maj. 2023 | Indrykket af Scantruck A/S

…og der kommer formentlig til at stå Manitou MLT850-145 V+ på nogle af dem

Del artiklen:

Ofte er der tale om lånte maskiner fra fabrikkerne, når danske maskinfirmaer præsenterer de mest glohede nyheder på udstillinger og messer. Producenterne vil gerne vise frem, før maskinerne faktisk er i produktion. Det er også tilfældet med Manitous nye teleskoplæsser MLT850-145 V+, som var den helt varme nyhed på Scantruck-standen på Agromek. Når portene slås op for årets dyrskuer, skal landmændene ikke nøjes med at røre og kigge. De kan også købe.

”Vi tager ekstra slutsedler med både til Roskilde Dyrskue og Det fynske Dyrskue i Odense. MLT850-145 V+ vil være klar til salg, når vi kommer ind i juni, og jeg er helt overbevist om, at den vil vække stor interesse hos dyrskuegæsterne”, siger Scantrucks markedschef, Dennis Faurby.

Skuet i Roskilde er Danmarks største og åbner ballet fra fredag den 2. til søndag den 4. juni. Fynboerne følger op med årets folkefest i Odense ugen efter fra fredag den 9. til søndag den 11. juni.

Med den nye maskine med kapacitet til at løfte op til fem tons har Manitou fyldt et hul i serien af landbrugsteleskoplæssere. Hidtil har der været læssere på 4,1 og 6 tons. Den midt imellem manglede. Det gør den ikke længere.

MLT850-145 V+ har trinløs transmission, og den har tilstrækkelig med muskler til netop de 5 tons. Løftehøjden er op til 7,6 meter og rækkevidden 4,55 meter. Dermed matcher den, hvad netop landbruget har efterspurgt.


Mange maskiner

Foruden den brandvarme teleskoplæsser, møder Scantruck op både i Roskilde og Odense med et bredt udsnit af firmaets mange importmærker. Dels fra Manitou, men også fra Komatsu og Weycor.

”Weycors 3,5 tons minilæsser AR380 vil også være interessant for mange landmænd. Den nye model blev 10 centimeter længere end sin forgænger, fordi maskinen fik ny 50 hk Stage V-motor med partikelfilter. Det krævede lidt ekstra plads i motorrummet, men samtidig kunne motoren rykkes lidt længere bagud, og gav maskinen mere løftekraft”, siger Dennis Faurby.

Scantrucks store, gule mærke, Komatsu, møder op på dyrskuerne med både gravemaskiner og gummihjulslæssere.

”Vi kommer til Roskilde og Odense med såvel Komatsu-minigravere som læssegrej i forskellige størrelser. Og foruden maskiner og slutsedler, tager vi også godt med mandskab med til at bemande Scantruck-standen begge steder. Både vores serviceteam, salgsafdelingen og staben af montører vil være repræsenteret og klar til en snak om maskiner”, siger Dennis Faurby.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter