Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Roskilde sprænger rammerne med 65.000 kvadratmeter med maskiner
Abonnementsartikel
Nu er der ikke længe til, at portene på Dyrskuepladsen åbnes, og Roskilde Dyrskue anno 2023 løber af stablen, blandt andet med den største maskinudstilling nogensinde.
For tooghalvtredsindstyvende gang kan forventningsfulde udstillere betræde det nyslåede græs og glæde sig till at udstille deres flotte, nypolerede maskiner, glansfulde dyr og sælge alle deres nøje udvalgte produkter på dyrskuepladsen i Roskilde, det skriver Roskilde Dyrskue i en pressemeddelelse.
Årets maskinudstilling sprænger alle rammer, og udvides endnu engang. Denne gang til over 65.000 kvadratmeter. Foruden udstillingen af maskinerne, afholdes der for første gang danmarksmesterskab i "Danmarks Bedste Lærling" på Maskingårdspladsen. Hele weekenden dyster fire unge lærlinge i at blive Danmarks bedste landbrugsmaskinmekanikerlærling, når der konkurreres i forskellige discipliner med fokus på eksempelvis fejlfinding og reparationer på forskellige landbrugsmaskiner.
Maskingårdspladsen kommer til at summe af liv med
droneopvisning, veterantraktor-ringridning og pedaltraktorer for de mindste.
1.600 dyr
Dyrskuet oplever også igen stor tilslutning på dyresiden. Tilmeldingerne for alle dyregrupper er gjort op, og der vil igen i år være cirka 1.600 dyr på Dyrskuepladsen fordelt på malkekvæg, kødkvæg, heste, æsler, får, geder, kaniner, katte, fjerkræ og andre smådyr som for eksempel ferskvandsrejer. Der kommer blandt andet 230 showheste og masser af dyr i 4Hs børnedyrskue, og I løbet af weekenden vil udstillerne dyste i præstigefyldte konkurrencer som som kåringen af Sjællandspræmiehingsten og Årets Guldko.