Lave fosfortal truer dyrkningssikkerheden

En opgørelse af jordbundsanalyser fra danske marker og forsøg viser, at andelen af jordbundsanalyser med lave fosfortal er steget til nu at udgøre 25 procent af analyserne på Sjælland og øerne. Fosfortal under to betegnes som kritisk lave og truer udbyttepotentialet på den gode jord.

Faldende fosfortal på Sjælland og Lolland-Falster er en problemstilling, som Kristian Arnold Bang Davidsen, planteavlskonsulent ved VKST, ofte møder i gødningsplansæsonen.

Her viser gødningsplanernes balanceregnskab mellem behov og tilført mængde af næringsstoffer ofte et underskud af fosfor og kalium.

Han anbefaler at tilføre en vis mængde let tilgængeligt fosfor og kalium i mineralsk gødning, så afgrøden hurtigt kommer i gang og nemmere finder resten af næringsstofferne i jorden.

Begrænser udbyttet

Lave fosfortal vil ofte være begrænsende for roddannelse, antallet af sideskud, optagelse af næringsstoffer og dermed også for udbyttet. Udpining af jordens fosforniveau vil således reducere udbyttepotentialet og gøre jorden mindre dyrkningssikker.

Se figur 1

Ved lave fosfortal anbefales det at tilføre mere fosfor, end der fjernes med afgrøden.

Som et led i at vende udviklingen i antallet af lave fosfortal og sikre udbyttepotentialet introducerede Yara i 2017 NPK-gødningen YaraMila 21-4-10, som indeholder 25 procent mere fosfor end den velkendte YaraMila 21-3-10.

Der spares på den korte bane

Og spørger man Kristian Arnold Bang Davidsen, oplever han tit, at han ved mødet med landmanden omkring gødningsplanlægningen og i drøftelsen af gødningsplanen bliver mødt af svaret: »Næste år begynder vi at bruge lidt mere fosfor.«

Det kræver altså ofte gode argumenter og forsøg at overbevise landmanden om, at investering i yderligere fosfor betaler sig. De fleste landmænd er lydhøre overfor de gode argumenter, men nogle sparer for meget.

- Landmænd, som høster lave udbytter, har også tendens til at spare, fortæller planteavlskonsulenten.

- Deres jord består måske af forpagtninger, og der er ikke nogen til at overtage jorden, så der investeres ikke så meget i jorden, tilføjer han.

Dette ses blandt andet i en forsøgsserie i vinterhvede, hvor udbyttet i forsøg, som ikke tilførtes fosfor, var på omkring 80 hkg/ha, når fosfortallet i jorden var under to. Når fosfortallet i jorden var større end to, var udbyttet i vinterhveden på 80-100 hkg/ha.

Se figur 2

En langsigtet investering

I år har gødningsmarkedet og høje priser været en udfordring, som har gjort det svært at vise en beregning, hvor tildeling af fosfor og kalium har betalt godt, når man kun ser på det enkelte år. Det har derfor været nødvendigt at italesætte tilførsel af fosfor og kalium som det, det er – en mere langsigtet investering.

Mange finder andre kilder end mineralsk gødning. Det kan for eksempel være slam eller aske, men plantetilgængeligheden er ikke så stor i disse gødningstyper. De kan derfor ikke stå alene, når det gælder om at forsyne afgrøderne med lettilgængeligt fosfor og kalium.

Hjælp igang med placeringen

For at sikre en høj plantetilgængelighed af fosfor anbefaler Kristian Arnold Bang Davidsen at placere gødningen og især placering af NPK-gødning til vårafgrøderne.

- Jeg tror, at det er lykkedes at placere 200-300 kg NPK til de fleste afgrøder, og det er mindre end 25 procent af vårbyggen, som i dag gødes med kvælstof alene, vurderer han.

De lave fosfortal vil mange steder delvist kunne afhjælpes med placering af for eksempel 300-400 kg YaraMila NPK 21-4-10, som han synes er en god gødning til arealer med lave fosfortal.

Et andet sted at starte med NPK-gødning er ifølge konsulenten ved såning af vinterraps i efteråret.

- Det giver i forhold til kvælstoftildeling en meget mere robust og veletableret rapsmark, pointerer han.

Se billede 2: Lave fosfortal vil ofte være begrænsende for roddannelse, antallet af sideskud og optagelse af næringsstoffer og dermed også begrænsende for udbyttet. Rødfarvningen af stænglerne på planten til højre ovenfor er typisk tegn på fosformangel.

Vårbyggen betaler godt

Vårbyg er en afgrøde, hvor placering af NPK-gødning nemt betaler sig, og her har gødningsstrategien ændret sig. I 2015, da Kristian Arnold Bang Davidsen begyndte i VKST, var det ikke unormalt kun at kvælstofgødske vårbyg efter roer.

Til gengæld blev der tildelt 500-600 kg PK-gødning til roerne, og roetoppen blev snittet og blev liggende på marken. Det er omvendt i dag, hvor vårbyg ofte er en afgrøde, som »nurses« mere end roerne, og der placeres NPK ved såning.

Men samlet set bruges der ikke mere P og K, end der gjorde for 8-10 år siden, hvilket også ses på jordbundsanalyserne.

Roerne skal have mere fokus

Sukkerroerne kunne have godt af lidt mere fokus rent gødningsmæssigt. Problemet i roerne er, at mange bruger flydende gødninger, som ofte er kvælstofgødninger, der måske suppleres med lidt kalium eller PK-gødning.

Nogle avlere har i år høstet meget ringe udbytter, hvilket kan skyldes, at der ikke har været placeret andet end kvælstof, mens P og K har været sparet væk. Flere og flere begynder at skifte til nye såmaskiner, som kan placere en fast mineralsk gødning, hvilket vil hjælpe på problematikken om placering af let tilgængeligt P og K i roerne.

P og K til hvede er en investering

- I vinterhvede skal vi i større udstrækning prøve at tale om at tilføre den mængde næringsstoffer, som man regner med at høste, siger Kristian Arnold Bang Davidsen og fortsætter:

- I vinterhvede er det umiddelbart svært at vise et merudbytte ved tilførsel af fosfor og kalium i selve høståret. I denne afgrøde er der mere tale om en investering i at vedligeholde fosfor- og kaliumniveauet i jorden.

- Det er også i denne afgrøde, at mange får tilført slam eller halmaske som en form for næringstofkilde til at hæve jordbundstallene, tilføjer Kristian Arnold Bang Davidsen.