Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Efter fintælling: Besøgsrekord til Roskilde Dyrskue
Vejret var med årets dyrskue i Roskilde, da der hele weekenden var høj sol over Dyrskuepladsen.
En fintælling i antallet af besøgende viser, at 113.763 gæster indløste billet i år. Det er ny rekord, da der i år var 746 flere end i 2019, som var året med den hidtil højeste notering.
Det var ikke kun besøgstallet, der fik en opjustering. Det samme gjorde dyrskuets maskinudstilling, hvor arrangørerne lykkedes med at finde yderligere 7.000 kvadratmeter, så maskinudstillingen i år fik et samlet areal på 63.000 kvadratmeter, hvilket også er rekord.
Blandt andet hos Scantruck-standen mærkede de, at der var mange gæster, og Skive-virksomheden fik skrevet flere slutsedler.
- Vi havde rigtig mange besøgende, og det blev et godt dyrskue, hvor vi tilmed solgte flere maskiner, end vi vel egentlig havde sat forventningerne op efter, siger Scantrucks markedschef Dennis Faurby i en pressemeddelelse.
Lørdag var med godt 51.000 besøgende den mest populære dag.
Det var 52. gang, dyrskuepladsen i Roskilde bød på dyr, maskiner, is, pølser og hvad ellers hører sig til et dyrskue.