Forskere fra DTU Veterinærinstituttet har påbegyndt et forskningsprojekt i samarbejde med Videncenter for Svineproduktion med det formål at forsøge at finde årsagen til spædgrisediarréen, der har fået tilnavnet "ny neonatal porcin diarré" (NNPD).

NNDP forekommer inden for den første leveuge og manifesterer sig ved, at grisene bliver utrivelige og skravlede. Det betyder, at grisene taber sig og efterfølgende har svært ved at nå den samme vægt som dyr uden diarré på samme alder. NNPD adskiller sig fra andre former for smågrisediarré ved, at behandlingstiltag med antibiotika og vacciner ikke virker til at have nogen effekt på sygdommen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som en del af forskningsprojektet er der udviklet en molekylær metode, som kan afsløre, hvilke bakterier der findes i tarmfloraen hos grise. Metoden giver et estimat af fordelingen og mængden af forskellige bakteriegrupper i tarmfloraen. Der er vigtigt at kende mængden og fordelingen af bakterier, når man skal forsøge at fastslå, hvorvidt bakterier er en tilgrundliggende faktor til spædgrisediarréen.

Håbet er, at man kan finde ud af, hvilke bakterier der forårsager diarréen, såfremt den er bakterielt betinget. Under alle omstændigheder opnår man en bakterieprofil over tarmfloraen, hvoraf man formentlig kan udlede, hvilke bakterier der bidrager til et gavnligt miljø i tarmen, og som man bør forsøge at fremme, så man måske helt kan undgå diarréen.

Læs mere i det nyeste nummer af Hyologisk, der udkommer fredag den 3. august.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.hyologisk.dk.

Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på www.hyologisk.dk eller 7620 7970.