Paratuberkulose er en meget udbredt infektion i danske kvægbesætninger, og gennemsnitligt vurderes mere end 70 procent af besætningerne at være smittede.
Infektionen kan give nedsat mælkeydelse, vægttab og i nogle tilfælde dødelig diarré. Heldigvis gøres der meget for at nedsætte forekomsten - også kaldet prævalensen - af paratuberkulose. Blandt andet kan besætningerne melde sig til Operation Paratuberkulose, som er en landsdækkende kampagne, der kan målrette indsatsen. Men hvordan kan man mest præcist måle forekomsten?