Gårsdagens aftalen om økologisk samhandel mellem EU og USA får positiv betydning for vegetabilske produkter, men for mejeriprodukter og kød ændrer aftalen intet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er Uffe Bie, formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, mere behersket i sin begejstring over den indgåede aftale.

- Fra dansk side er der tilfredshed med aftalen, om end der fortsat er nogle barrierer, som skal brydes ned. Vi ser dagens resultat som et skridt i den rigtige retning. Man skal anerkende bestræbelserne for at harmonisere den internationale handel med økologiske produkter. Men vi er også nødt til at være realistiske, og der er lang vej i mål, før vi har fuldt harmoniserede standarder. Der er fortsat kritiske barrierer, der skal arbejdes videre på i de kommende år", siger Uffe Bie.

"Det ligger i aftalen, at den skal genforhandles en gang årligt. Vores opgave fra dansk side bliver at arbejde for fuld harmonisering gennem EU," fastslår Uffe Bie.