Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Nyensileret majs kan give varme i fuldfoder

27. sep. 2023 | Indrykket af Nutrimin

Majshøsten er godt i gang rundt omkring i landet i disse dage.

Del artiklen:

Lager er lille, og der er behov for hurtig opfodring. Derfor bør der overvejes, hvilke tiltag der kan sikre mod varme i TMR-rationen og dermed reducere risikoen for negativ effekt af produktionen.

Mange steder i landet står majsen grøn og flot. Majs, der høstes mens de stadig er grønne, indeholder mere sukker end de mere modne og visne majs. Dette er gavnligt for ensileringsprocessen, men kan skabe problemer, hvis der opfodres lige efter høsten uden tilstrækkelig tid til ensilering og afkøling.

Nogle mælkeproducenter bruger af den nye majs kort tid efter høst. Dette sker enten fordi lageret af majsensilage er næsten opbrugt, eller fordi siloen skal bruges til de nye majs. Nyhøstet majs er ustabilt, og kan give problemer med varmt og uappetitligt foder.


Varmedannelse

Varmedannelsen i foderet skyldes, at der findes bakterier og gærsvampe, der formerer sig hurtigt, når foderet udsættes for iltning. Denne formering af bakterier og gærsvampe forbruger meget energi (hovedsageligt sukker), som dermed IKKE kommer køerne til gavn. Majsen vil typisk også være ensileret ved relativt høje temperaturer, og dertil ensileringsvarme fra ensileringsprocessen som vil øge risikoen for problemer ved opfodring.


Konsekvenser

Når temperaturen i TMR-foderet stiger, så falder køernes ædelyst. Faldende ædelyst har flere konsekvenser. Vitaminerne er noget af det første, der går tabt, når foderet tager varme. Vitaminmangel svækker køernes immunforsvar og øger risikoen for yverbetændelse.

For goldkøerne kan nedsat ædelyst/foderoptagelse medføre mindre kalve ved fødslen, dårligere råmælkskvalitet samt øget risiko for fedtlever og ketose.

For malkekøerne vil reduceret foderoptagelse medføre dårligere produktionsresultater både på kort og lang sigt. Eksempler på følger af reduceret foderoptagelse er lavere mælkeydelse, stigende celletal, større risiko for komplikationer hos nykælvere og problemer med at få køerne drægtige igen.


Hvad kan gøres?

Den optimale ensilerings- og hviletid for majsen er 8-12 uger under plastik. Dette sikrer det bedste og mest stabile foder til køerne.

Alternativt kan der laves en mindre stak, som sikrer 8-12 ugers hvile til den store majsstak.

I en nyensileret majsstak skal fremdriften være stor for at begrænse iltning og varmedannelse under udtagning.

I tilfælde af varme i fuldfoderet kan der anvendes forskellige produkter til at reducere varmedannelse på foderbordet.


Nutrimin's løsning

Nutrimin producerer Heat Stop Tørsyre, som også må anvendes i økologiske besætninger. Heat Stop Tørsyre er udviklet i samarbejde med D & K gruppen.

Heat Stop tørsyre indeholder en kombination af salte og syrer, der i både testafprøvning og praksis har vist sig meget effektiv til at stoppe varmeudviklingen og bekæmpe de gærceller, der naturligt forekommer i ensilagen.

Den anbefalede dosering af Heat Stop Tørsyre er 1–2 kg pr. tons fuldfoder. I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt at øge doseringen for at sikre en tilfredsstillende holdbarhed under mere ekstreme forhold, såsom høje dag- og nattemperaturer kombineret med høj luftfugtighed, og ensilage som ikke er færdigensileret og afkølet.


Kontakt en af vores kvægkonsulenter, hvis du ønsker yderligere information om ensilering eller Heat Stop.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter