Artiklen fortsætter efter annoncen

Som et led i indførelsen af faste 12-meters kørespor har Krenkerup Gods på Lolland taget den ny 14-furede PW-plov fra Kverneland i brug. Det er første gang, denne kæmpeplov arbejder i Danmark, og resultaterne er lovende.

Trods sin størrelse er Kvernelands plov med 14-furer og to packomater nem at komme rundt med.

Det mener traktorfører Brian Rasmussen, der har vendt adskillige hektar lollandsk muld med nyskabelsen fra Kverneland. Han trækker kærreploven med en 410 hestes Caterpillar-traktor på bælter.

- Ind i mellem kunne jeg godt ønske mig lidt mere kraft i traktoren, især på tung og våd jord. Der bliver jo vendt meget jord på en gang med denne plov, siger Brian Rasmussen.

- Når først ploven er indstillet korrekt, går det som en leg. Og vendingen foregår med tryk på en knap, hvor foragerautomatikken tager over, fortæller Brian Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Passer til faste kørespor

Krenkerup Gods har gennem et par år arbejdet hen imod faste 12-meters kørespor, og her passer den nye plov fint ind i billedet.

- Men vi skulle jo først lige undersøge, om ploven virker efter hensigten. Og det ser godt ud, fortsætter Brian Rasmussen.

Konstruktionen af den nye PW-plov har krævet en hel del nytænkning, da plovens størrelse kræver store dimensioner. Sidste år kørte den i England, men til det danske marked er der dukket flere muligheder op.

- Flere kunder efterspørger pakkere også på større plove. For at kunne imødekomme dette er Packomat-princippet perfekt, hvor man skaber pakkertrykket med vægten fra ploven. Selve Packomaten i sig selv har en forhold vis lavt vægt, siger produktchef Jørgen Sørensen fra Kverneland Danmark.

For at kunne nedbringe vægten på de store pakkere er både pakkere og pakkerarmene fremstillet i hærdet stål. Desuden er afstanden mellem pakkerringene større afstand, end man normalt ser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ved at anvende hærdet stål frem for konventionelt stål, kan vi bruge mindre dimensioner, som samlet set giver en lettere konstruktion, hvilket mindsker belastningerne på plov og traktor, siger Jørgen Sørensen.

Ved at anbringe en tandharve foran pakkerne opnår man ifølge Jørgen Sørensen to ting. Dels en kompensation for den større afstand mellem ringene, hvor en af tandrækkerne har sin plads og pakker jorden, dels en udjævning og findeling af knolde.

- På flere jordtyper kan man faktisk så direkte efter pløjning, siger Jørgen Sørensen, der tilføjer, at Packomaten fås i bredder op til fire meter.

Træktøj i kategori fire

Plovens hovedramme er en svær sag på 250 gange 200 millimeter og vendehovedet er ligeledes i sværvægtsklassen med en diameter på 300 millimeter. Træktøjet er opgraderet til kategori fire. Både rammen og traktoren er udsat for stærke kræfter, og det har Kverneland tænkt ind i konstruktionen.

Ploven har fået en udbygning af Kvernelands ATS-foragerautomatik, der styrer de forreste on-land-hjul hydraulisk ved isætning og afslutning på forageren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Forenden af ploven svinger automatisk ind mod rammen ved vendingen. Det giver en mere skånsom vending for både plov og traktor, forklarer Jørgen Sørensen.

Plovens dobbelte landhjul løftes sammen med traktorliften, hvilket skåner traktorens liftsystem. Hjulene er i øvrigt fast udstyr til kørsel on-land. Ploven har udover ATS-foragerautomatikken også Isobus-systemet.

Den første model i PW-serien blev lanceret i 2006 og er speciel ved, at den bagerste sektion består af en ganske almindelig vendeplov ophængt i et trepunktsophæng på kærren. Den bagerste plov kan kobles fra kærre-delen og spændes på en anden traktor, hvis brugeren ønsker det.

Furebredden kan indstilles manuelt eller hydraulisk fra 14 til 20 tommer..

 

Faktaboks PW14

14-furet plov (8+6)

Gennemgang

100 centimeter

Kategori IV-træk

Frihøjde

70/75 centimeter

Furebredde

14-20 tommer

Rammerørsdimension på frontparti

250 x 200 millimeter

ATS forlandsautomatik via Isobus 11783

Vægt

10.500 kg

Anbefalet traktorstørrelse

Fra 400 hestekræfter