Landbruget har det seneste halve århundrede været igennem en stor omvæltning med stigende grad af mekanisering og automatisering til følge. Især har de seneste 10 år betydet meget for mekaniseringen af stalden. Det skriver Anders Ugelvig, bygningskonsulent, Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland, i den nyeste udgave af Bovilogisk, der udkommer fredag den 16. september.
- Det startede med malkeanlægget, men også udmugnings- og foderanlæg blev mekaniseret over tid. I dag er det områder, hvor vi tillige har set en automatisering. Vi bliver jo ikke overrasket over en AMS-stald længere. Hvorfor sker denne mekanisering, og er det kun til det gode, spørger Anders Ugelvig.
De områder, hvor mekanisering ofte kommer på tale i forbindelse med staldindretning (nybyggeri) eller renovering (eksisterende byggeri), er malkning, gødningshåndtering, ventilation, strøning og fodring. Her er der i dag mange forskellige muligheder og kombinationer under hvert område.
Malkeanlægget er ifølge Anders Ugelvig det sted, hvor der er flest muligheder for mekanisering. Og det kan stykkes sammen efter ønske fra bygherren/ejeren. Ønskes der at malke manuelt, vælges måske et helt traditionelt malkeanlæg med 2x12 malkepladser og fast-exit eller eventuelt en malkekarrussel. Skal der ikke malkes køer manuelt, falder investeringen i stedet på AMS, enten i tandem-opstilling eller karrusel-opstilling. Skyldes valget kun antallet af køer, eller spiller forhold som medarbejder, bygherre/ejerens fysik, staldindretning, familie og lignende ind?
Landmænd med mange år i bindestald eller malkegrav kan have et ønske om en fysisk nemmere arbejdsdag, hvorfor de vælger at investere i AMS frem for at ansætte en medarbejder mere. Herved slipper de for det monotone arbejde, som malkning er.
Det må dog ikke forventes, at arbejdsdagen bliver hverken nemmere eller kortere - men den bliver noget andet. Der er ikke de mange timer i malkestalden, men i stedet bruges der timer til overvågning, opfølgning og kontrol ved computeren. Ønsket om mere tid til familien i dagtimerne er også et ønske hos landmænd, der overvejer at investere i AMS, som gør det muligt at planlægge dagen på en anden måde, således at det er muligt at være sammen med familien, når den er hjemme.
En udfordring med AMS, som har været diskuteret de seneste år, er omkostningerne forbundet med malkning i AMS kontra konventionel malkestald. Hvis omkostningerne er højere i AMS, skal disse omkostninger med i overvejelserne, når malkeanlægget vælges. Det er især omkostninger til service og vedligehold, der skal afklares. Blandt andet er der lavet en FarmTest omkring ressourceforbruget i AMS-besætninger, der viser, at de forskellige mærker langt fra er ens. Så også her vil det være fornuftigt at få en afklaring inden valg.
Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 16. september. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.
