John Deere 9640 WTS er den mindste af tre seksrysters mejetærskere i WTS-serien fra John Deere. Største forskel på de tre maskiner er motorydelsen og rumindholdet i korntanken. Hvor den 8,1 liters store John Deere common rail motor i den brugte maskine har 250 hestekræfter, yder den tilsvarende motor i topmodellen 9680 WTS 310 hestekræfter. Korntanken på 9640 indeholder 8.000 liter, mens topmodellen læsser 3.000 liter ekstra.
WTS serien indeholder også tre maskiner med fem halmrystere og motorer fra 200 til 250 hestekræfter.
Den brugte 9640 WTS, som er set hos Vejrup Maskincenter, er en årgang 2003, der har gået 530 timer på tærskeværket.
Halmen får en ekstra tur
WTS serien blev introduceret i 2003, hvor den afløste den tidligere Z-serie. Med modelskiftet fulgte der en ny kabine med ny instrumentering og betjening af maskinen. WTS er generelt en betydelig større maskine end sin forgænger, og den har derfor også en større kapacitet.
Serien blev til høsten 2008 afløst af W-serien, og på samme tidspunkt kom også den nye T-serie, som har indbygget en ekstra slaglecylinder efter tærskecylinderen.
9640 WTS kører med en traditionel tærskecylinder med en diameter på 750 millimeter og en bredde på 1.400 millimeter. Efter at halmen har passeret halmvinden og kommet godt halvvejs op ad halmrysterne, mødes det af en Power-Separator, som løfter halmen og efterlader det i et tyndt lag på rysterne.
Som en specialitet har WTS ikke et tilløbsplan, der leder det materiale, som er tærsket ud i cylinderen hen til soldene. I stedet er der monteret syv snegle, som søger for transporten. Fordelene ved sneglene frem for tilløbsplanet er, at materialet føres frem kontinuerligt, og teoretisk set vil det give en bedre udnyttelse af soldene. Under vanskelige høstforhold kan tilløbsplanet have en tendens til at lukke til, og her vil sneglene sikkert have en fordel.
Sneglene afleverer materialet på et kort forsold, hvor cirka en tredjedel af kernerne udskilles og ledes til kornelevatoren. Forsoldet afleverer det resterende materialet til et traditionel over- og undersold, som færdiggør adskillelsen i avner og kerner.
Samtlige solde på maskinen indstilles elektrisk fra kabinen.
Til de bakkede arealer
Til den brugte maskine hører der et 22 fods bredt skærebord. Skærebordets hældning kan justeres med to spindler på indføringskanalen, og dermed kan vinklen på bordets fingre let indstilles til de aktuelle forhold. Det minimerer behovet for brugen af akshævere og letter opsamlingen af eksempelvis lejesæd og frøgræs.
John Deere anvender som standard skæretøj fra Schumacher, hvor fingrene har knivstål både for oven og for neden, og hvor bladene i knivene skiftevis vender ret og på hovedet. Systemet udmærker sig blandt andet i afgrøder som frøgræs og i korn, hvor der er udlæg af græs.
Den brugte maskine er en Hillmaster II model, som er konstrueret til at arbejde i bakket terræn. Det automatisk nivelleringssystem kan holde maskinen vandret på bakker med op til 15 procents sidehæld.
Skærebordet giver svarene
Skærebordets tilstand giver ofte et godt billede af, hvordan maskinen har været kørt, og om der har været sten i maskinen, siger sønderjysk montør
Skærebordet på den brugte John Deere 9640 WTS er udstyret med det, som John Deere kalder Headertrack. Via mekaniske følere under skærebordet sker der en løbende kontrol af afstanden til jorden, og i ujævnt terræn sørger et hydraulisk system for, at skærebordet har den samme afstand til jorden i hele arbejdsbredden.
- Sten kan systemet selvfølgelig ikke tage højde for, og derfor ser vi af og til maskiner, som har stenskader både i skærebordet og længere ind i tærskeværket. Undersøg derfor bordet for buler i bunden og i indføringstromlen. Kontroller også om der har været kørt imod med vinden, så skærme eller riglerør er beskadigede eller bøjede, siger Preben Kristensen, montør hos Vejrup Maskincenter.
- Er skærebordet uden skader, er der gode chancer for, at også resten af maskinen fra tærskeværk og ud til snitteren er i god stand, fortsætter Preben Kristensen.
Knivtøjet på maskinen trække af en kraftig kilerem, og montøren har af og til oplevet, at remmen brænder af.
- Umiddelbart virker det som en ulempe, at trækket foregår med kilerem og ikke med kæder eller fast transmission. Men under normale forhold, og når knivtøjet er i orden, har remme overhovedet ingen problemer med at overføre effekten. Begynder remmen at glide, er det derfor en klar indikation på, at kivtøjet trænger til justering eller er ved at være slidt op, tilføjer montøren.
Åben skærmene
Mejetærskeren er udstyret med en forholdsvis bred og lang indføringskanal med fire indføringskæder.
- Kæderne skal være passende stramme, kommer det hurtigt fra montøren og efter en lille tænkepause tilføjer han:
- Det er altid de to midterste kæder, som slides mest, og derfor er vi nødt til at justere de øvrige efter dem. Det betyder, at kæderne strammes op, indtil de to midterste kæder netop slipper bunden på indføringskanalen. Vær også opmærksom på, om der er bøjede indføringsjern. Bøjede jern giver et forøget slid på kæderne, og derfor bør indføringskæden dagligt kontrolleres, og skæve jern udskiftes, forklarer Preben Kristensen.
- For at kontrollere slitagen på kæderne er vi nødt til at løsne dem, og som regel skiller jeg dem også ad for at kunne måle slitagen. Fra ny er der på såvel indføringskæder som elevatorkæder monteret et forkrøblet led lige efter samleleddet. Er det forkrøblede led fjernet, indikerer det, at kæderne har en del timer på bagen, og at det er en god ide at undersøge dem nærmere.
For at få adgang til så mange maskindele som overhovedet mulig anbefaler montøren, at maskinen køres frem hvor der er plads, så alle skærme kan åbnes.
Kontrol af bro og slagler
Specielt hvis der er buler efter sten i skærebordet, bør tærskecylinder og bro kontrolleres.
- For at opnå maksimal ydelse på maskinen skal slaglerne være fuldstændig lige, og samtidig skal broen også være intakt. Brolinealerne skal være skarpe og ikke være slidt for langt ned, og samtidig skal brotrådene være intakte, påpeger Preben Kristensen.
- Halmsnitteren skal have skarpe knive, hvis ikke effektforbruget og dermed brændstofforbruget skal blive for stort. Er de slidt runde, bør de enten vendes, eller erstattes af nye. Kniven bør som hovedregel skiftes samtidig, eller som minimum bør knivene over for hinanden udskiftes samtidig for at undgå ubalance i snitteren.
- Har man tid, kan knivene med fordel holdes skarpe med en vinkelsliber. Men det er et tidskrævende arbejde, og skal montøren gøre det, er det billigere at montere nye, siger Preben Kristensen.
Tekniske specifikationer John Deere 9640 WTS HillMaster II
Motor Powertech
Volumen, l 8,1
Effekt, hk/kW 184/250
Skærebord, fod 22
Bredde tærskecylinder, mm 1.400
Diameter tærskecylinder, mm 750
Antal rystere 6
Længde på rystere, m 4,6
Tankindhold, l 8.000
Årgang 2003
Timer på tærskeværk 530
Pris kr. 1.050.000
Det får du også for godt en million
Case IH 2388
Mejetærskeren er en årgang 2006, der kun har høstet to sæsoner. Maskinen er udstyret med avnespreder, tankoverbygning samt udbytte- og fugtighedsmåler. Til maskinen hører der et 24 fods skærebord. Mejetærskeren er til salg hos Sydthy Maskin Center A/S i Hurup.
Motoreffekt, hk 309
Dækstørrelse for 800x32
Skærebord, fod 24
Timer på motor 562
Timer på tærskeværk 407
Årgang 2006
Pris kr. 1.075.00
New Holland CR980
Mejetærskeren er en årgang 2004, der har gået 841 timer på tærskeværket. Maskinen er udstyret med et 30 fods skærebord samt AutoFloat og automatisk afgrødeindstilling.
Maskinen er til salg hos A/S C. P. Kolding Eftf. i Skive
Motoreffekt, hk 428
Dækstørrelse, for 900/60 R32
Dækstørrelse, bag 60/65 R28
Skærebord, fod 30
Timer motor 1.106
Timer tærskeværk 841
Årgang 2004
Pris kr. 1.035.000
Husk lige...
Er mejetærskeren ikke endelig rengjort endnu, er det på høje tid. Ikke fordi maskinen skal tage sig pænt ud i maskinhuset, men fordi små gnavere kommer ind i husene, når vinteren sætter ind. Står mejetærskeren stadig med avner og kornrester, virker maskinen både som forrådskammer og gemmested for dyrene. Når kornet slipper op, er der risiko for, at de kaster sig over maskinens ledningsnet, og så har man let en reparation til adskillige tusinde kroner - Især fordi der skal gås nøje til værks med at fejlsøge alle de elektroniske installationer for at finde fejlen.
