Deutz-Fahr har altid haft et tæt samarbejde med ZF, og det var derfor også naturligt, at ZF blev leverandør af transmissionen til den første trinløse Agrotron.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traktoren blev introduceret i 2001 og omfattede fra starten tre modeller med sekscylindrede motorer på 130, 145 og 160 hestekræfter.

Modellerne var som standard udstyret med mekanisk affjedring af kabinen, og som ekstraudstyr kunne der leveres hydraulisk affjedring af forakslen og pneumatisk affjedring af førerkabinen. På det danske marked blev alle Agrotron TTV som standard leveret med affjedret foraksel.

Den brugte Deutz-Fahr TTV 1160 er set hos Grønning Smede- og Maskinforretning nord for Skive. Traktoren er en årgang 2005, som har gået 2.650 timer. Traktoren udstyret med affjedret foraksel og frontlift.

Ros til komforten

Straks efter introduktionen testede Maskinbladet den mellemste model fra TTV-serien. Traktoren var med affjedret foraksel, og sammen med kabineaffjedringen gav det en fornem komfort, som fik ros i testen.

Der var også ros til varme- og klimaanlægget, der er monteret under kabinen, og som kan levere varme til fødderne og holde ruderne i kabinen fri for dug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På TTV kan føreren skifte kørselsretning enten med et håndtag til venstre for rattet eller med trykknapper på kørehåndtaget. I testen blev det kritiseret, at de to betjeninger ikke supplerer hinanden, men at det er en enten eller.

Til gengæld var der stor ros til transmissionen, som gør det let at køre traktoren både på landevejen og i marken. Specielt Stop&Drive-funktionen, hvor traktoren automatisk bremses, når kørepedalen slippes, blev fremhævet som en fin detalje. Når der køres transport, og der stoppes op i et vejkryds, er det en behagelighed at traktoren bliver stående, uden det er nødvendigt at træde på bremsepedalen.

Den trinløse transmission kan køres både som en traditionel transmission, hvor motoromdrejningerne styres med gashåndtaget og udvekslingen styres med kørehåndtaget, eller på automatik, hvor såvel hastighed som motoromdrejninger styres med kørepedalen.

Hurtig opdatering

Allerede i 2003 blev Agrotron TTV opdateret med nye modeller. Modelbetegnelsen fortsatte, men på det ydre kunne de nye modeller kendes på et nyt design af motorhjelmen. Af tekniske forbedringer blev det standard med fire elektronisk betjente hydraulikudtag, og der skete også forbedringer på foragerautomatikken. Elektronikken og softwaren til styring af transmissionen blev opgraderet til generation to.

I 2007 skiftede 1160 TTV modelbetegnelse til Agrotron 620 TTV. Samtidig måtte den gamle motor med to ventiler pr. cylinder vige pladsen for en ny 6,1 liters common rail-motor med fire ventiler pr. cylindre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2008 introducerede Deutz-Fahr Agrotron 630 TTV, der med over 200 hestekræfter blev ny topmodel i serien.

Skift hydraulikolie en gang om året

Transmissionen og liften på Agrotron TTV deler olie, og specielt når der skiftes redskab, er der risiko for, at olien forurenes. Derfor bør der som minimum skiftes hydraulikolie en gang om året, anbefaler midtjyske forhandler

Motorolien på Deutz-Fahr Agrotron TTV 1160 skal skiftes for hver 500 timer, mens intervallet for udskiftning af hydraulikolien er på 1.000 timer, eller en gang årligt.

- Hver gang en traktor startes op og køles ned igen, dannes der kondensvand i motoren og i transmissionshuset. Vandet absorberes af olien, men da der er grænser for, hvor meget vand der kan bindes i olien, er det vigtigt, at det udskiftes med jævne mellemrum, fortæller Peter Mejlhede, indehaver af Grønningen Smede- og Maskinforretning og tilføjer:

- Hydraulikolien er ligeledes udsat for forurening, hver gang der skiftes redskab, som kobles til traktorens hydrauliske anlæg. En anden forureningskilde er afslid fra bremsebelægningen. Da olien samtidig skal smøre og køle transmissionen, som overfører hele motoreffekten til enten hjulene eller kraftudtaget, stilles der store krav til oliens kvalitet, forklarer Peter Mejlhede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han anbefaler derfor, at man konsekvent skifter filtre og olie en gang om året. Derved sikres det, at oliekvaliteten er intakt.

Ikke bygget til tvillingmontering

De første modeller af Agrotron TTV kørte med ZF-foraksler. De blev senere erstattet af aksler fra Carraro, og specielt på de første modeller med de italienske aksler, var der problemer med holdbarheden, når traktoren blev udstyret med tvillingmontering på forakselen.

- Står man over for en brugt TTV 1160, kan det være vanskeligt at afgøre, om akselen er af den ene eller anden type, og akslerne er også løbende blevet opdateret og gjort stærkere.

- Men under alle omstændigheder er det en god ide at forhøre sig hos Deutz-Fahr-forhandleren, inden der monteres tvillinghjul foran på traktoren. Det gælder i øvrigt for alle traktorer, da tvillingmontering foran ofte monteres for at fordele trykket fra et tungt redskab i frontliften.

- Ikke ret mange aksler er konstrueret til at kunne håndtere den situation, og derfor er det altid en god ide at få accept fra forhandleren og importøren for at være sikker på, at garantien på traktoren dækker, siger Peter Mejlhede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Olien i forakslen og forhjulsnavene skal skiftes ved 1.000 timer. Men specielt på traktorer, der kører med frontlæsser eller redskaber i frontliften, anbefaler den midtjyske maskinforretning, at der skiftes olie på navene, hver gang der skiftes motorolie - det vil sige for hver 500 timer.

- På TTV 1160 er der kun 0,8 liter olie i hvert nav, og det koster derfor cirka 30 kroner pr. nav at skifte olie. Det er en billig forsikring i forhold til at skulle skifte en pakdåse eller udføre en endnu dyrere reparation på forakslen, siger den nordjyske maskinhandler.

Undersøg for fejlkoder

Den brugte TTV er med affjedret foraksel, der ifølge Peter Mejlhede er en særdeles robust konstruktion, som virksomheden har gode erfaringer med, og som ikke kræver den store opmærksomhed ud over almindelig smøring.

- Før der handles brugt, skal man selvfølgelig sikre sig, at traktoren ikke lækker olie ved nav og aksler. Man bør også undersøge, om der er fejlkoder på traktoren eller på et af de fire elektronisk betjente hydraulikudtag, siger Peter Mejlhede

Tekniske data Deutz-Fahr Agrotron TTV 1160

Motor                                           Deutz

Artiklen fortsætter efter annoncen

Volumen, l                                  7,1

Effekt, hk                                    160

Moment, Nm                              615

Gear                                             trinløs

Løftekapacitet, kg                     9.200

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hydraulikkapacitet, l/min      120

Egenvægt, kg                              6.460

Brændstoftank, l                       270

Årgang                                         2005

Timer                                           2.650

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pris                                               395.000

Traktoren er med hitch krog og fire olieudtag i bag. Den har desuden affjedret foraksel og frontlift. Traktoren er til salg hos Løve Traktorservice.

Motor                                           Sisu

Volumen, l                                  6,6

Effekt, hk                                    170

Moment, Nm                              653

Gear                                             trinløs

Løftekapacitet, kg                     9.970

Hydraulikkapacitet, l/min      116

Egenvægt, kg                              6.650

Brændstoftank, l                       310

Årgang                                         2002

Timer                                           1.211

Pris                                               395.000

Traktoren er med Comfort frontlift og olieudtag samt fri retur ført frem til frontliften. Bag på er der fire dobbeltvirkende olieudtag samt LS udtag. Traktoren er til salg hos Rimmerhus Maskinforretning.

Motor                                           Deutz

Volumen, l                                  5,7

Effekt, hk                                    180

Moment, Nm                              847

Gear                                             trinløs

Løftekapacitet, kg                     9.255

Hydraulikkapacitet, l/min      110

Egenvægt, kg                              6.800

Brændstoftank, l                       340

Årgang                                         2004

Timer                                           9.970

Pris                                               395.000

Traktoren er med affjedret kabine og affjedret foraksel. Derudover har den frontlift, og bag på er der fire dobbeltvirkende hydraulikudtag samt hitch krog. Traktoren er til salg hos Agrofyn.

Motor                                           Sisu

Volumen, l                                  6,6

Effekt, hk                                    185

Moment, Nm                              780

Gear                                             trinløs

Løftekapacitet, kg                     9.300

Hydraulikkapacitet, l/min      110

Egenvægt, kg                              7.250

Brændstoftank, l                       380

Årgang                                         2006

Timer                                           3.750

Pris                                               398.000