Gårdejer Torben Hansen, der er formand for Dansk Planteproduktion, mener, at de danske planteavlere har grund til at være stolte over de udbytter, som blev opnået i 2009. Udbyttet er på landsplan tre procent større end i 1984 på tilsvarende areal, på trods af, at landbruget den gang brugte dobbelt så meget kvælstof i handelsgødning.
Men trods stoltheden konstaterede han, at det aldrig tidligere har været dårligere at være plaanteavler, og at de mange planteavlere på Landsplanteavlsmødet og plantekongressen er samlet med en oplevelse af at gennemleve en af de største kriser i landbrugets historie.
Han konstaterede, at driftsresultatet var negativt i både 2008 og 2009. Men hvad værre er, så er der udsigt til, at der også som gennemsnit kommer røde tal på bundlinjen i 2010 og 2011 - endda i år med en rekordlav rente.
Kamp på tre fronter
Det er ifølge Torben Hansen ikke nok, at planteavlerne optimerer i bedriften.
- Vi landmænd er ramt på tre fronter. For det første er vi ramt af kreditklemmen. For det andet er vi ramt af en international lavkonjunktur, hvor udbud og efterspørgsel på markedet ikke matcher hinanden ? det vil kun tiden kunne rette op på. Endelig for det tredje af at de politiske rammevilkår svækker vores konkurrenceevne i forhold til vores konkurrenter. Hvis vi skal vende udviklingen, er vi nødt til at se på, hvordan vi kan forbedre de politisk givne rammevilkår. Og her må vores politikere træde til, sagde Torben Hansen.
Kvælstofnormerne er et problem
Torben Hansen tog i sin beretning fat på enkelte af de konkurrenceforvridende forskelle, som skader danske planteavlere.
- Kvælstofnormerne er blot et eksempel på, at dansk landbrug er underlagt væsentligt flere restriktioner og afgifter, end vores kolleger i de lande, vi konkurrerer med. Og vi betaler en stor afgift på plantebeskyttelsesmidlerne, og regeringen lægger oven i købet med Grøn Vækst op til, at vi skal til at betale endnu mere. Uden at der i øvrigt foreligger nogen opgørelse over, hvad det vil betyde for natur, miljø og folkesundhed, sagde han.
Og han nævnte også, at danske planteavlere har detaljerede regler for, hvornår de må anvende husdyrgødning.
- Og vi er tvunget til at så efterafgrøder i en stor del af vore marker. Og med Grøn Vækst er der lagt op til, at nogle landmænd får langt strengere krav, end vi kender dem i dag, sagde Torben Hansen.
- Ud over de problemer, de enkelte ordninger afstedkommer, er det forbundet med ganske store administrative byrder at tilpasse sig reglerne og foretage de mange indberetninger. Detailstyringen har nået et omfang, som fuldstændig underminerer vores muligheder for at optimere vores bedrifter. Kvælstofreguleringen skal ikke kun til eftersyn! Vi skal have visket tavlen ren og fundet en bedre model, lød Torben Hansens salut, mens fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) lyttede i salen.
Urimelig straf
Og Torben Hansen fortsatte:
- Som om det ikke skulle være nok, er der dobbelt straf, hvis vi kommer til at overtræde nogle af disse regler. Vi får både den straf eller bøde, som overtrædelsen giver anledning til, og så bliver vi på grund af reglerne for krydsoverensstemmelse trukket i vores EU-tilskud. Træk som for større ejendomme kan løbe op i mange titusinde kroner, og som synes helt ude af proportioner med den overtrædelse, som har forårsaget det.
- Dertil kommer ejendomsskatter, afgifter på vand, og betaling for kontrol og certificering i Plantedirektoratet.
Jeg forstår simpelthen ikke, at regeringen - i en periode med stigende arbejdsløshed, større ulighed mellem Øst- og Vestdanmark og mellem land og by - vil være skyld i, at Danmarks største kompetenceklynge - nemlig landbruget - ikke får bedre rammevilkår, så vi kan bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og dermed finansiere velfærdsbutikken, sagde han igen henvendt til ministeren.
- Vi har vist, at vi kan reducere miljøpåvirkningen af vores produktion samtidig med, at vi bestræber os på at gøre produktionen konkurrencedygtig. Vi har halveret tabet af kvælstof til omgivelserne. Vi har et pesticidforbrug på kun en tredjedel til halvdelen af det, som bliver brugt af kollegaerne i de lande, vi konkurrerer med, og vi har reduceret udslippet af klimagasser med hele 26 procent.
