Hos Langelund Maskinstation er man gået fra seks til to gummigede på få år, og i stedet sendt traktorer i stakken, med gode erfaringer til følge.

Efterhånden som de danske maskinstationer bliver større og større og der kommer flere og flere finsnittere på maskinlisten, så kan det være en udfordring for maskinstationerne, at finde arbejde til de tilhørende gummigede på snitterholdet, når der ikke snittes græs og majs.

Én løsning på den udfordring kan være, at lade en traktor stå for sammenkørsel i stakken.

Det begyndte man så småt med for fem år siden på Langelund Maskinstation, og nu har man reduceret antallet af gummigede fra seks til to på fem år.

Det er såmænd ikke forbi, at det er en rolig tjans at stå for sammentrykningen i stakken, for maskinstationen råder over nogle af de helt store finsnittere på markedet:

I alt er der tale om seks finsnitter, og der er tale om seks af de helt store finsnittere i form af 3x Krone BigX 1100, 1x Krone BigX 1180, 1x Krone BigX 1000 samt en Krone BigX 800.

I stedet for en gummiged sender man en 16-18 ton tung traktor med tvillinghjul, rotorharve i bag samt en afskubber i front sammen med finsnitterne ud på specielt græsensileringsopgaver.

rich-media-1
Rasmus Fisker er medindehaver af Langelund Maskinstation, og ses her foran én af maskinstationens fire stakkøretøjer i form af Fendt 900-serie med rotorharve og opstakker. Foto: Morten Damsgaard.

85 procent med traktor

- 85 procent af tiden vi kører og laver en ensilagestak foregår med traktor og opstakker, fortæller Rasmus Fisker, medindehaver af Langelund Maskinstation.

De sidste 15 procent foregår med gummiged, men Rasmus Fisker påpeger, at det er sjældent gummigeden er alene afsted:

- Der kan være nogle steder, hvor der skal køres i et silohus uden ret meget plads - der har gummigeden sine fordele, men ellers er gummigedene for det meste afsted sammen med en traktor med rotorharve og opstakker.

rich-media-2
Med rotorharven kan der laves den perfekte sidste finish i stakken - også kan den også doze en smule med græsset. Foto: Morten Damsgaard

Fleksibel løsning

Det var i majsstakken, at traktoren for alvor slog igennem på maskinstationen, og man fik efterfølgende over til at sende en frontlæsse-traktor med snitterholdet sammen med en rotorharve i liften, men setuppet var ikke helt optimal.

- Desuden er man frygteligt låst, når man benytter en frontlæsse-traktor. Skulle der mod forventning ske noget med traktoren er det virkelig svært, at lade en anden overtage pladsen. På YouTube så vi dog, at der fandtes nogle løsninger med opstakker til græs, som var monteret i frontliften, og det synes vi gav rigtig god mening.

Løsningen fandt man hos ACJ Maskiner, som sammen med irske ProDig blandt andet får lavet opstakker til frontlift-montering.

- Vi har et meget mere fleksibel maskine ved at bruge en stortraktor i stakken. Traktoren kan lave andre ting om foråret, og hvis der skulle ske et eller andet, så er det hurtigt og nemt at bytte traktoren ud med en anden stor-traktor.

Det er Fendt 900-serien, som man benytter på maskinstationen, og Rasmus Fisker påpeger, at Fendt 900-serien med det integeret kørehåndtag er ideel til at køre med ProDig opstakkeren:

- Vi har alle funktioner i kørehåndtaget eller tæt på kørehåndtaget, og det betyder rigtigt meget for chaufføren, at det er let at betjene, og man ikke skal suse rundt over hele armlænet, for at benytte alle funktioner.

Han påpeger også, at traktorens kompakte mål gør, at den kan komme til over alt, og samtidigt har magten til at skubbe med store læs, når køretøjet er vejet op.

rich-media-3
Langelund Maskinstation fremhæver også sættet som snild at komme rundt med. Foto: Morten Damsgaard.

Hurtigere og billigere

Det første argument for at benytte traktoren fremfor gummigeden er hastigheden.

- Det er langt hurtigere at skubbe 60 kubikmeter græs op med traktoren sammenlignet med en gummiged. to gange så er læsset skubbet op og jævnt ud, også har vi tid til at køre i stakken og trykke samt lave finish med rotorharven, fortæller Anders Jessen Nielsen, som er maskinfører på maskinstationen og fast chauffør på ét af de fire sæt på maskinstationen.

Eneste minus ved traktoren fremfor gummigeden er, hvis der skal laves en stak i en køresilo med endevæg:

- Her kan vi ikke komme tæt nok på væggen med traktoren, da vi både har redskab i front og i bag. Alternativ er, at vi benytter kundens traktor til trykning helt ved muren, fortæller han.

rich-media-4
Anders Jessen Nielsen er maskinfører hos Langelund Maskinstation og chauffør på én af de fire køretøjer i stakken. Foto: Morten Damsgaard.

Med tendensen til mange pandekage-stakke, hvor der kommer flere slæt i samme silo, så fremhæver han også traktoren som en klar fordel, når der skal skubbes mange kubikmeter op i stakken, da vognene dermed sjældent kan hjælpe med at læsse læsset af i lange tynde lag.

Rasmus Fisker fremhæver også brændstofforbruget på en traktor kontra en gummiged:

- Vi ligger cirka på 20 brændstof i timen med traktoren, mens gummigeden nok bruger 25-30 liter brændstof i timen. En gummiged kører jo konstant med fulde motoromdrejninger, det gør vi bestemt ikke hele tiden med traktorerne.

På Langelund Maskinstation er gummigede dog ikke helt uundværlige.

- Jeg tror vores gummigede kører 800 til 1.000 timer om året. Det er klart at der er opgaver som læsning af møg og lignende, som ikke kan erstattes af eksempelvis en traktor med en frontlæsser. Men at benytte traktorerne til stakkørsel i specielt sommerperioden, gør at vi kan udnytte mange af de store traktorer, som vi har til at stå på maskinstationen alligevel.

I majsen har Langelund i 2020 benyttet to Claas Xerion til kørsel med dozerblad:

- Vi købte i foråret en Claas Xerion 4000 til kørsel med en Samson SG 23 svanehalsgyllevogn, og for at udnytte den traktor noget mere, er den i majs-sæsonen blevet udstyret med tvillinghjul og et dozerblad, fortæller Rasmus Fisker.

Det samme gør sig gældende for en Claas Xerion 5000, som maskinstationen købte i sommer. Den er ligeledes blevet udstyret med tvillinghjul og et dozer-blad, for på den måde at klare sammentrykningen i stakken.

- Og de to Xerion gør det rigtigt godt. De fylder naturligvis en anelse mere end de Fendt 900-serie, men de vejer til gengæld også noget mere, og kan virkelig få dozet noget majs op i stakken og klare sammentrykningen utroligt effektivt, fortæller den sønderjyske maskinstationsejer.

rich-media-5
De to Claas Xerion i majsstakken med hver sit dozerblad - også fra ACJ Maskiner. Foto: Morten Damsgaard.

Han fortæller at begge traktorer er vejet op til 22 ton, og at de er godt over arbejdet i stakken.

- De klare arbejdet uden fuld motorbelastning, og det betyder, at vi nøjes med cirka 20 liter brændstof i timen til sammenkørsel, hvilket vi er rigtig godt tilfredse med.