Når den store 60 kubikmeter frakørselsvogn kører op i ensilagestakken og starter aflæsningen, sker det så helt efter forskrifterne?

- Hvis 60 kubikmeter grovfoder skal fordeles i 10 centimer tynde lag, så skal der fordeles materiale på 600 kvadratmeter, og derfor kan stakken eksempelvis være fem meter bred og 120 meter lang, fortæller Torben Rasmussen, grovfodermanager hos sønderjyske LHN.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En frakørselsvogn fordeler sjældent indholdet ud i mere end fem meters brede, og endnu mere sjældent i et jævnt lag på 120 meter, derfor er det ekstremt vigtigt at gummigeden i stakken har tid til at få jævnet ensilagen ordentligt ud, og få det kørt ordentligt til, jeg ser desværre en tendens til, at der går mug i alt for mange ensilagestakke, som udelukkende skyldes for dårlig sammenkørsel, påpeger Torben Rasmussen.

Han understreger, at der er flere forhold der gør sig gældende, for at skabe den perfekt ensilagestak:

- Ensilagestakken skal være minimum den længde, at landmanden kommer mindst 30 centimeter frem i stakken hver dag, og samtidigt skal frakørselsvognene kunne afleverer materialet i 10 centimeter tynde lag, så gummiged og traktor har en chance for at køre materialet ordentligt sammen.

Lad finsnitteren vente

Mange landmænd får det rigtigt dårligt, når de ser maskinstationens finsnitter holde stille og vente på vogne i marken, og det koster 2.000 til 2.500 kroner i timen, når finsnitteren holder stille.

- Men hvad betyder det, at finsnitteren måske har kostet 4.000 kroner ekstra i løbet af en arbejdsdag i ventetid, hvis det koster 20.000 til 30.000 kroner i stakken, forbi det ikke er kørt ordentligt sammen, spørger Torben Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at det mange steder kan give mening, specielt i majs, at lave to ensilage stakke på én gang med mindst et køretøj i hver stak, da der på den måde bliver mere tid til at få kørt stakken ordentligt sammen.

Fuld længde

Når der laves markstakke, kan det være rigtigt fornuftigt at lade maskinstationen lave markstakken i fuld længde fra starten.

- Der er en tommelfingerregel, som kan hjælpe os til at udregne hvor lang stakken skal være. Vi ved eksempelvis, at der på en kubikmeter er 250 foderenheder (FE).

Længde på stakken

Men hvor lang skal stakken være i eksempelvis første slæt græs?

- Det er naturligvis noget teoretisk og en vurderingssag, men hvis der ensileres 40 hektar græs, og der vurderes der i første slæt græs er 3.500 FE pr. hektar, så giver det 140.000 FE ialt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der går 250 FE på én kubikmeter:

140.000 FE / 250 = 560 kubikmeter ensilage, som skal bjerges fra marken.

- Hvis der benyttes 12 meter plastik, skal stakken være 10 meter bred og cirka 1,5 meter høj i midten, hvilket vil give en gennemsnitlighøjde på 1,0 meter i hele bredden.

560 kubikmeter ensilage / 10x1 meter stak = 56 meter lang stak, som kan holde i et halvt år.

Jævnes læsset ordentligt

Hvis stakken er 56 meter lang, så passer det med, at en frakørselsvogn på 56 kubikmeter, kan læsse læsset af i fuld længde, og dermed læsses ensilagen af i 10 centimeter tynde lag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men det kræver, at frakørselsvognen fordeler materialet i 10 meters bredde - og det tror jeg næppe er muligt, fastslår Torben Rasmussen.

Han påpeger derfor, at det er uhyre vigtigt, at gummigeden og traktoreren i stakken har tid til at jævne det 56 kubikmeter læs ud i hele bredden, og ikke bliver stresset af, at næste læs græs er lige om hjørnet, og på vej til at læsse af.

- Det er op til maskinstationen, og det er jeg sikker på, er en opgave de kan klare.

- Men et rigtig godt råd fra mig til de danske mælkeproducenter, som i 2016 skal lave en markstak, det er at investere i seks eller otte landmålestokke, og skridte stakkens længde og bredde af, inden maskinstationen kommer, siger Torben Rasmussen.