Efterafgrøder er uden tvivl kommet for at blive. Og fremover vil vi i endnu højere grad se efterafgrøder på markerne, eftersom regeringen ønsker et større areal af efterafgrøder for at mindske udledningen af kvælstof.
Det betyder også en reduktion i arealet af vintersæd, eftersom efterafgrøder skal efterfølges af vårsæd.
Men måske er vores vintersæds kornafgrøder ikke så tossede endda til at opsamle kvælstof i jorden. Selvom tidligere forsøg viser, at efterafgrøder kan reducere udvaskningen af kvælstof i forhold til at have jorden liggende "bar" hen over vinteren, så er det ikke sikkert, forskellen er så stor, når man sammenligner med dyrkning af vinterhvede.
Et treårigt økologisk forsøg med vinterhvede har nemlig vist, at rødderne i gennemsnit nåede ned i en dybde på 2,2 meter. Og forsøget viste, at indholdet af kvælstof i jorden var væsentligt reduceret i april måned i vinterhveden i forholdt målinger i november - i gennemsnit 111 kg kvælstof pr. hektar.
Allerede i april måned havde vinterhveden reduceret kvælstofindholdet i dybere jordlag under en meter. Og det viser, at planten sætter et dybt rodnet tidligt.
- I forsøgene så vi en kraftig vækst af vinterhveden i foråret. I april måned var rødderne nede over 1,5 meters dybe. Frem til høst nåede rødderne ned i næsten 2,5 meters dybde - modsat vårhveden, som kun nåede ned i godt én meters dybde. Vinterhveden nåede næsten samme dybde som olieræddike gjorde i december måned, forklarer Kristian Thorup-Kristensen, professor KU Life.
Det forklarer, hvorfor vinterhvede er i stand til at optage den store mængde kvælstof i jorden.
Ved høst af henholdsvis vår- og vinterhvede i august måned var der cirka 85 kg kvælstof mindre pr. hektar i jorden med vinterhvede i forhold til vårhvede sået efter bar jord - de største forskelle blev fundet dybere end én meter.
Og der var kun omkring fem kg. N mindre i vårhvede efter efterafgrøde i forhold til vinterhvede alene.
Stor effekt af efterafgrøde
Forsøgene viser den gode effekt af efterafgrøder. De er i stand til at optage meget kvælstof i efteråret og lagre det i løbet af vinteren.
Det kniber mere for vinterhveden. Den når ikke at udvikle sig tilstrækkeligt til, at den kan opsamle en større mængde kvælstof i efteråret.
- Til gengæld kan vinterhveden opsamle en masse kvælstof i dybere jordlag i foråret. Det sker ikke med vårbyggen efter efterafgrøder. Der er man afhængig af, at efterafgrøden har fået hentet kvælstoffet, siger Kristian Thorup-Kristensen.
Selvom forsøget ikke gav præcise svar på, hvor stor udvaskningen af kvælstof var i de forskellige dyrkningsstrategier, viste resultaterne tydeligt, at udvaskningen var væsentlig lavere ved dyrkning af vinterhvede i forhold til dyrkning af vårhvede efter bar jord.
- Vinterhvedens fordel på rodvækst i forhold til vårhvede tager man desværre ikke med i de forskellige sammenligninger i dag. Man regner med at jordlaget er én meter - og at alt derunder udvaskes, påpeger Kristian Thorup-Kristensen.
