- Svensk svineproduktion er i dyb krise. Der er stort set ingen, der har bygget nyt i de seneste år. Og hvis ikke antallet af farestier skal falde, skal en faringsboks i Sverige benyttes i 125 år.

Det siger Sveriges eneste svinefagdyrlæge, Erik Lindahl, til Hyologisk, der har været på besøg hos broderfolkets svineproducenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den svenske svineproduktion er stødt faldet år efter år stort set siden 1995, hvor Sverige trådte ind i EU.

Erik Lindahl ser en klar årsag til denne udvikling:

- Svensk svineproduktion skal ikke kun leve op til en masse regler og love fra EU. Der er også en masse nationale regler og love, som koster os en del konkurrenceevne i forhold til andre lande.

- Det er især regler om dyrevelfærd, som betyder betragtelige meromkostninger for de svenske svineproducenter. Vi skal have løsgående søer i alle staldafsnit - også i farestalden. Alle kategorier af grise skal have adgang til halm/strøelse, vi må ikke halekupere grisene, og dyrene har krav på mere plads pr. dyr og så videre.

- Vi får bare ikke betaling for den ekstra dyrevelfærd. Det svarer til, at vi sælger en Volvo til samme pris som en Dacia, siger Erik Lindahl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan derfor ligeså godt sige det, som det er: Der er og har i mange år været en enorm krise i svensk svineproduktion. Der er en ubalance mellem den stramme nationale lovgivning og de svenske forbrugeres købeadfærd. De svenske forbrugere køber jo det billigste udenlandske kød.

Læs mere i den nye udgave af Hyologisk, der udkommer 3. september. Abonnement kan bestilles på www.agrar.dk eller 76207970.