Fremtidens balancerede avl er en del af løsningen

I Danmark er vi dygtige til at producere grisekød af høj kvalitet. Så dygtige, at 85-90 procent bliver eksporteret til andre lande. Det stiller krav til griseproduktionen, som forventes at bruge færre ressourcer, reducere påvirkning på miljø og klima, samt forbedre dyrenes velfærd, det skriver Danbred i en pressemeddelelse.

Avl er en del af løsningen

I avl bruges avlsmæssig selektion til at forbedre af de vigtige egenskaber i griseproduktionen. Det grundlæggende princip er at rangere avlsdyrene indenfor egenskaberne i avlsmålet, hvorefter de bedste udvælges som forældredyr til næste generation. Dette princip vil ikke ændre sig i fremtiden.

Men selve retningen af selektionen har altid været under forandring og vil givetvis ændre sig i de kommende år for at stemme overens med dagsordenen i samfundet, for eksempel med øget fokus på klimaet, miljøet og dyrevelfærden.

Samtidig skal fremtidens griseproduktion selvfølgelig fortsat være økonomisk bæredygtig for landmanden.

Retningen for selektion defineres gennem avlsmålet. Avlsmål bliver defineret ved at identificere de egenskaber, man ønsker at forbedre, og beregne den økonomiske vægt, som egenskaberne har for griseproduktionen i bred forstand.

Sammen med informationsmængden for dyrene og de genetiske parametre bestemmes selektionspresset på de enkelte egenskaber, og dermed hvor meget hver egenskab skal bidrage med i avlsfremgangen.

Danbreds avlsprogram indeholder de balancerede avlsmål egenskaber, såsom tilvækst, fodereffektivitet, styrke og overlevelse. Disse egenskaber øger ikke alene den økonomiske profit, men bidrager også til mere bæredygtige og robuste grise.

Balance mellem egenskaberne

Egenskaberne i Danbred avlsmålet kan inddeles i tre kategorier: produktivitet, robusthed og reproduktion.

De seneste års forskning i avl og genetik har vist, at der findes relativt stærke ugunstige genetiske sammenhænge mellem nogle af egenskaberne, der er repræsenteret i kategorierne produktivitet og robusthed. Det gælder for eksempel pattegriseoverlevelse og fodereffektivitet.

Det betyder, at de grise, der har en rigtig høj fodereffektivitet, har en lavere overlevelsesrate genetisk set. Inden for samme kategori har egenskaberne også gunstige sammenhænge mellem hinanden.

Det betyder for eksempel, at de grise, der har høje styrkemålinger, også vil have en højere overlevelsesrate.

Det handler derfor om at finde den rette balance mellem egenskaberne for at sikre mest samlet fremgang for den danske landmand.