Lyt til artiklen:

Claas Group høster nye milliarder på høj efterspørgsel

00:00
Hastighed: ???x
01:45

Med et nettosalg på 6,1 milliarder euro lægger den tyske producent Claas godt 25 procent på omsætningen i fjor. På driften hæver selskabet sig fra 436 millioner euro til 769 millioner euro.

Det viser årsregnskabet, der netop er sendt ud fra Harsewinkel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det markante spring i salget i det forgangne år afspejler den høje efterspørgsel på landbrugsmaskiner. Da situationen med forsyningskæderne blev bedre efter pandemien var vi, takket være stærkt teamwork, i stand til systematisk at tackle den meget høje ordrebog og levere vores maskiner til vores kunder i hele verden, siger Jan-Hendrik Mohr, der er CEO for Claas, i en pressemeddelelse.

Dybere i tallene ses det, at det navnligt var Europa og Nordamerika, der trak den største fremgang på salgssiden.

rich-media-2
De grønne søjler indikerer salgstal, mens den sorte linje markerer driftsresultatet EBITDA. Illustration: Claas Group.

- Dertil følger, at det lykkedes os at tredoble vores resultat før skat, siger finansdirektør Henner Böttcher.

Forventningerne til indeværende finansår er dog dystre, idet efterspørgslen falder på tværs af Class' kernemarkeder.

- Vi bliver nødt til at forberede os på et sværere markedsmiljø. Mens ordrebogen normaliseres sænkes farten op den økonomiske aktivitet mærkbart på vores kernemarkeder i Central- og Vesteuropa og Nordamerika, som følge af høj inflation og geopolitiske spændinger, siger Jan-Hendrik Mohr, der fordrer at Claas vil fokusere på udviklingen af nye produkter og tekniske løsninger.