Rapport: Kulstofrige lavbundsjorder forsvinder hurtigere end ventet

Rettelse: Aarhus Universitet har siden udgivelsen af artiklen præciseret at tallet er 118.000 hektar i stedet for 84.000 hektar. Det har medført en rettelse af afsnittet "Målepunkter, kunstig intelligens og satellitter".

Landbruget skal reducere udledningen af drivhusgasser, og et vigtigt element er at vådlægge kulstofrige lavbundsområder. Derfor blev det i 2021 politisk besluttet, at 100.000 hektar landbrugsjord skulle tages ud af drift og vådlægges.

Nu viser nye data fra Aarhus Universitet, at de kulstofrige lavbundsjorder forsvinder meget hurtigere end hidtil antaget, og der derfor kun er 118.000 hektar tilbage og ikke 170.000 hektar som tidligere kortlagt, det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

- Arealet med kulstofrige lavbundsjorder er faldet drastisk. De brænder ganske enkelt af hurtigere end forventet, og udleder store mængder CO2 til atmosfæren i processen. Derfor er det så vigtigt, at der kommer fart på, siger professor Mogens Greve fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Professoren har stået i spidsen for at opdatere Det Nationale Tørvekort, som er et kort over alle arealer med kulstofrig lavbundsjord og tørvearealer i landbrugsdrift. Det seneste kort, der er baseret på data fra 2010, blev udgivet i 2014.

Fra kulstof i jorden til CO2 i atmosfæren

2023-kortet viser en markant nedgang i kulstofrige lavbundsjorder. 2014-udgaven af kortet viste 170.000 hektar. I dag er der kun 118.000 hektar tilbage.

- I forbindelse med udarbejdelsen af det seneste tørvekort viste udviklingen at jorder med mere end 12 procent kulstof ville forsvinde med cirka 1100 hektar om året. Dette tal har vist sig at være noget større, siger Mogens Greve, og uddyber:

- Populært sagt brænder kulstoffet af. Der sker ganske enkelt det, at kulstoffet i jorden omdannes til CO2, når områderne drænes for vand.

Når lavbundsjorder drænes for vand, så de kan dyrkes, trænger der nemlig ilt ned i jorden, hvilket gør at mikroorganismer nedbryder de planterester, der tidligere var dækket af vand. Planteresterne bliver derefter til CO2, der frigives i atmosfæren. Det er samme mekanisme, der sættes i gang, hvis man hælder vandet fra et glas med syltede agurker - så begynder det blotlagte, organiske indhold at rådne.

En anden faktor, der har betydning, er størrelsen af det kortlagte areal af lavbundsjorder. Det er nemlig blevet 16.000 hektar mindre i løbet af de sidste knap 15 år.

Det er ikke muligt entydigt at konkludere hvorfor, men det er sandsynligt, at de 16.000 hektar er den samlede sum af de jorder, som de enkelte landmænd af den ene eller anden grund stopper med at opdyrke.

Målepunkter, kunstig intelligens og satellitter

De nye kort over tørvejorde i Danmark er blevet til i en kombination af flere datakilder og nye modelleringsmetoder, men først og fremmest bygger det på analyser af jordbundsprøver før og nu. Forskerne har således genbesøgt en række målepunkter i tørvejorde, som man første gang undersøgte tilbage i 2010.

.Data fra de målepunkter viser, at tørvelaget bliver tyndere med tiden og dermed falder kulstofkoncentrationen i de øverste 30 centimeter, den såkaldte topjord. Dette svarer til, at en typisk tynd topjord med en kulstofkoncentration på 12.9 procent, som er medianen for 2020/2021, vil falde til 11.1 procent i løbet af et årti og dermed ikke længere klassificeres som 12 procent tørvejord, men i stedet nedklassificeres til kategorien 6-12 procent. Denne effekt af mineraliseringen er altså den væsentligste forklaring på faldet i arealer med over 12 procent kulstof

Derudover har Mogens Greve, sammen med det øvrige forskerteam fra Aarhus Universitet, forbedret datagrundlag og metoderne til at bearbejde data for at få en højere præcision i opskaleringen fra de målte punkter til et nyt nationalt kort over tørvejorde.

- Da kortet senest blev opdateret, brugte man de bedste metoder, der var tilgængelige på det tidspunkt. Det har vi også gjort i dag. De bedst tilgængelige metoder er bare blevet meget bedre forklarer Mogens H. Greve.

- Vi har i denne omgang haft stor gavn af de meget store datamængde, der kommer fra satellitterne Sentinel 1 og 2. Vi har bearbejdet den data med kunstig intelligens. Det giver os et kort, der er væsentligt mere præcist end det, der blev præsenteret i 2014, siger forskeren.

I forbindelse med den nye kortlægning, har forskerne også undersøgt emissionsfaktoren for lavbundsjorder med 6-12 procent kulstof. Det er aldrig tidligere undersøgt i en dansk kontekst, men er nu for første gang undersøgt under kontrollerede laboratorieforhold.

Ny måling

-De nye resultater viser, at kulstofrige lavbundsjorder med 6-12 procent kulstof har en CO2 udledning, der ligger på niveau med 12 procent jorderne. Noget tyder på, at det er grundvandsdybden fremfor kulstofindholdet, der har indvirkning, fortæller professor fra Institut for Agroøkologi Lars Elsgaard, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

Men der er et stort behov for mere forskning på området, siger han.

- Laboratoriemålinger giver os en god indikation af CO2-udledningens omfang, men for at kunne se det fulde billede, skal der laves omfattende målinger på selve målepunkterne. Man skal simpelthen ud at måle hver 14. dag i et helt år, og det er meget ressourcekrævende, understreger han.

Udtagningen haster mere end nogensinde

I Danmark er der et politisk mål om at 100.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder skal udtages.

- Men vi har travlt, for udtagningen har indtil nu gået meget langsomt, fortæller Mogens Greve.

Indtil nu har udtagningen baseret sig på et erstatnings- og frivillighedsprincip.

- En løsning kunne være, at staten køber områderne ud fra vurderinger af jordens værdi. Så er der en chance for, at vi kan nå det, inden områderne forsvinder og udleder millioner tons CO2 op i atmosfæren, siger han.