Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Høj risiko for mykotoksiner i TMR
Første kvartal af 2024 er overstået, og det betyder blandt andet at Alltech har offentliggjort resultaterne af deres kvartalsanalyse for mykotoksiner.
Der er analyseret over 130 danske prøver fra januar til maj, og prøverne er ligeligt fordelt mellem foder til køer og grise.
For malkekøernes vedkommende er over 70 procent at TMR-prøverne i moderat til høj risiko for mykotoksiner, og gennemsnitligt finder Alltech 7,6 forskellige mykotoksiner i en dansk TMR-prøve.
Dog er risikoen hovedsageligt fra penicillinium og Type B Trichothecenes (DON).
Derfor anbefaler Alltech, at man tager en analyse af TMR eller ensilagen 14 dage efter åbning af en ny stak.
Især findes der toksiner fra penicillium-gruppen.
Det er toksiner som hæmmer de gode bakterier i vommen, og det kan ses ved følgende symptomer:
- Lavere foderoptag.
- Nedsat ydelse.
- Øget celletal.
- Forringet reproduktion.
- Uensartet gødning.
- Køer der smider sig.
Derfor anbefaler Alltech, at man bruger en bredspektret toksinbinder, hvis der er behov.