Lyt til artiklen:

Værdifulde data om lavbundsjorde bruges ikke

00:00
Hastighed: ???x
01:52

Der er usikkerhed om, hvor stort et reduktionspotentiale kulstofrige lavbundsjorde i praksis udgør både i areal og udledning. Derfor er der brug for et bedre kortmateriale.

Men kommunernes jordprøver, som tages ved forundersøgelser forud for udtagningsprojekter, bliver i dag ikke brugt i myndighedernes kortmateriale over Danmarks tørvejorder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det ville ellers forbedre kortmaterialet betydeligt.

Derfor har Seges Innovation i samarbejde med Aarhus Universitet anbefalet, at Danmarks tørvekort får et kvalitetsløft med tilførsel af stærke data fra alle disse kommunale jordprøver.

- Det kan bidrage til et højere tempo i den grønne omstilling, siger Jens Elbæk, afdelingschef for Planter & Miljø i Seges Innovation.

Og han har yderligere et bud på, hvordan Danmarks tørvekort kan forbedres. Det handler om at bruge data fra jordprøver på de enkelte marker.

- Seges Innovation anbefaler, at myndighederne vælger løbende at få inkorporeret den værdifulde viden fra de faktiske jordprøver. Det vil bidrage til et opdateret overblik over selve reduktionspotentialet i udtagning af lavbundsjorde, ligesom det for den enkelte landmand vil bidrage til en klimamæssig korrekt registrering af hans jorde. Som det er i dag, har landmænd ingen mulighed for at få rettet fejl i tørvekortet om deres egne arealer, siger Jens Elbæk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fastslår, at vi reelt først kan vurdere den enkelte marks klimarealiteter ved at undersøge og måle markens faktiske forhold.

- Med sensorkortlægning og jordprøver viser virkeligheden sig ofte at være en anden, end den, som kortene over lavbundsjorde fortæller, siger han.