Lyt til artiklen:

Ziegler med opdateret plukkebord

00:00
Hastighed: ???x
03:18

Hidtil har spyd og mellemspyd på plukkebordene fra Ziegler været bukket op i stålplader. På de nye modeller er både den faste og de bevægelige dele af spyddene produceret i hårdt plast.

- Skift fra stål og til plast er sket ud fra to hensyn. For det første er plast et mere robust og fleksibelt materiale end stål. De to egenskaber betyder, at de nye spyd letter undviger faste genstande, og klarer mindre påkørsler ude at blive bulet og ødelagt. For det andet er plast lettere end stål, og specielt, når vi kommer op i de brede plukkeborde, er vægt noget som kunderne fokuserer på, siger Allan Kristiansen, der med kontor og showroom i Vissenbjerg, repræsenterer Ziegler i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rækkeafstand på 50 og 60 cm

Som en nyhed kommer Ziegler med nye plukkeborde, hvor rækkeafstanden er på 50 og 60 centimeter.

- Som klapbar bord kommer vi med plukkeborde til seks og otte rækker, hvor der er 60 centimeter imellem rækkerne. Som faste bord, der skal transporteres på vogn, kommer der borde på 8, 10 og 12 rækker med en rækkeafstand på bare 50 centimeter, siger Allan Kristiansen og tilføjer:

rich-media-2
Allan Kristiansen, Ziegler Danmark, forventer også at vi her i landet vil se plukkeborde med en rækkeafstand på enten 60 eller 50 centimeter, og med de nye borde er Ziegler klar til den udfordring. Foto: Helge Plougmann Nielsen.

- Rækkeafstande på 50 og 60 centimeter er en efterspørgsel fra biogasindustrien, hvor udbyttet ofte måles i ton per hektar. Trenden med mindre afstand imellem rækkerne ses i Tyskland, og med de nye borde er vi klar, hvis det også implementeres i Danmark.

Nyt opstramningssystem

For at lette den daglige vedligehold, har plukkebordene fra Ziegler en drivlinje bestående af oliesmurte gear og lukkede transmissioner.

- Med de ny borde går Ziegler skridtet videre og introducerer et nyt opstramningssystem på de kæder, der plukker majsen. På de tidligere modeller skete opstramningen med fjedre. På de nye modeller kombineres opstramning med fjedre og opstramning med fedt. Systemet er robust, og derfor reduceres kontrol af kæder til et par gange om ugen, og er der behov for opstramning, gives der blot et eller to tryk med en fedtsprøjte. Alle indføringskæder er med hårdmetal, og på de nye modeller er forreste vendehjul, der førhen var i plast, erstattet af et hjul i stål, siger Allan Kristiansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udskiftelig ramme

Alle plukkeborde fra Ziegler leveres med udskiftelig rammen, så de let kan tilpasses de forskellige fabrikater af mejetærskere. Den boltede ramme betyder, at en landmand hurtigt og forholdsvist billigt kan ombygge et plukkebordet, hvis han køber mejetærsker af andet fabrikat.

rich-media-4
Med det nye opstramningssystem, der består af fjedre og fedt, minimeres kontrol af kæder til et par gange om ugen. Foto: Helge Plougmann Nielsen.

- Under plukkebordet kører Ziegler altid med en enkelt kniv per rotor. Hastigheden på knivene er hævet, og samtidig arbejder vi med knive, der er vinklet ti grader. Det giver et godt sug, der opsamler og findele tabte blade og stængler, siger Allan Kristiansen.

Plukkebordene fra Ziegler kan leveres med AutoContur, der kobles til mejetærskerens hydrauliksystem, og som holder en ensartet stubhøjde på tværs af plukkebordet.