Lyt til artiklen:

Agreena åbner for tilmeldinger til høståret 2024

00:00
Hastighed: ???x
03:40

Agreena indbyder nu danske landmænd til at deltage i firmaets carbon-program for høståret 2024, det skriver Agreena i en pressemeddelelse.

Agreenacarbon er Europas største platform for klimacertifikater til landbruget, og hjælper nu på fjerde år den enkelte landmand med at skabe en ekstra indkomst. Mere end én million hektar er blevet registreret, og mere end seks millioner euro udbetalt. Agreenacarbon betaler landmændene mindst 32 euro pr. certifikat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Gennem regenerative metoder som dyrkning af efterafgrøde og mindre jordbearbejdning kan landmænd spille en nøglerolle i den grønne omstilling. Landmændene skal belønnes økonomisk for at levere på det, og det er netop hvad Agreenacarbon gør, fortæller Niels Vittrup, kommerciel direktør i Agreena.

Agreenacarbon er ifølge Agreena en oplagt mulighed for landmænd, der ønsker at finansiere den ellers ofte dyre grønne omstilling af deres produktion til klimavenligt landbrug, såkaldt "conservation agriculture" eller "regenerativt landbrug." Det anslås, at mindst 50 procent af kulstoffet i jorden på kloden er blevet frigivet til atmosfæren i løbet af de seneste århundreder.

"Nature-based" løsninger som conservation agriculture, er - ifølge United Nations' IPCC seneste rapport fra i år - en af de fem mest effektive veje til at mindske CO2-emissioner inden 2030. Og dermed en af de mest oplagte muligheder for på én gang at forbedre klodens tilstand og samtidig styrke landmændenes drift og økonomi.

Programmet rummer stor fleksibilitet i forhold til den enkelte landmands individuelle virksomhedsbehov og tempoet i indførelsen af de nye metoder. Agreena certificerer de reduktioner og kulstofbindinger som landmanden har opnået.

Agreena har ikke udstedt en eneste klimakredit

Se også:

Agreena har ikke udstedt en eneste klimakredit

Bæredygtigt for både økonomi og klima

Kulstofbinding i landbruget er anerkendt som en af de bedste løsninger til at skalere klimaindsatsen, men det kan indebære høje startomkostninger for landmændene. Ved at benytte VCM (Voluntary Carbon Market) giver Agreenacarbon landmænd vigtig ekstra kapital ud over at de klimamæssigt er mere bæredygtige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Agreena, der er til stede i 17 lande, har flerdoblet antallet af hektar det seneste år, og landmændene synes da også at have øjnet fordelene: 20 procent af den årlige hektarvækst i Agreenas portefølje kommer fra medlemslandmænd, der føjer mere jord til programmet.

Agreenas internationalt akkrediterede program kvantificerer den reduktion af drivhusgasser og optag af kulstof de deltagende landmænd opnår, og udsteder de verificerede CO2e-certifikater. Landmændene kan få hjælp hos Agreena, herunder en gratis drivhusgas-baseline for deres marker og et skøn over potentielle nye indtægter.

Professor kalder certifikater fra dansk landbrugsjord for varm luft

Se også:

Professor kalder certifikater fra dansk landbrugsjord for varm luft

Certifikater og videnskabelig integritet

Landmændene kan beholde certifikaterne, handle med dem på det frivillige kulstofmarked (VCM) eller lade Agreena sælge dem på deres vegne. Der er også mulighed for tidlig udbetaling til landmænd, hvor Agreena finansierer, før certifikaterne udstedes.

Agreenas CO2e-certifikater følger en IPCC-tilpasset strengt videnskabelig metode og verdens førende certificeringsstandarder for at sikre, at der fjernes CO2. Agreenas førende MRV-teknologi for fjernmåling gør det muligt at verificere og rapportere om praksis og resultater på gårdene.

Griseproducent vil ikke sælge klimakreditter fra sine marker

Se også:

Griseproducent vil ikke sælge klimakreditter fra sine marker