Lyt til artiklen:

Agreena henter 340 millioner kroner i investeringer

00:00
Hastighed: ???x
01:25

Klimavirksomheden Agreena har i en investeringsrunde hentet 342 millioner kroner i kapital fra en række nye investorer. Det skriver den danske virksomhed i en pressemeddelelse

Agreena sælger klimakreditter fra dansk landbrugsjord, der er omlagt til reduceret jordbearbejdning, og de nye investorer er AENU-fonden, Anthemis og tyske HV-Capital.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig har de eksisterende investorer Gullspång, Re:food, Kinnevik og Danmarks eksport- og investeringsfond, valgt at fordoble deres investeringer i virksomheden.

I den seneste tid er der i landbrugspressen blevet sået tvivl om værdien af klimacertifikater.

Professor kalder certifikater fra dansk landbrugsjord for varm luft

Se også:

Professor kalder certifikater fra dansk landbrugsjord for varm luft

Kritikken fra blandt andre professor og institutleder Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, går på, at permanent CO2-lagring i landbrugsjord ikke er mulig.

Medstifter af Agreena Julie Koch Fahler afviser dog kritikken. Hun fastholder, at permanent lagring af kulstof i landbrugsjord er muligt.

- Der findes meget mere fyldestgørende og kompleks forskning inden for området, som netop viser det direkte modsatte (at permanent kulstoflagring i landbrugsjord er muligt, red.). Vi læner os op ad de mange europæiske forskere og professorer, som peger på, at det her virker, siger Julie Koch Fahler.