Lyt til artiklen:

Agreena indgår aftale om 55.000 hektar

00:00
Hastighed: ???x
03:43

Et partnerskab mellem den danske klima-techvirksomhed Agreena og landbrugskoncernen Al Dahra, skal nu sørge for regenerativ omstilling på EU's største storbrugsbedrift, det skriver Agreena i en pressemeddelelse.

Mere end 55.000 hektar marker på landbruget Agricost, der ligger på øen Great Braila Island i Rumænien og ejes af Al Dahra, vil indgå i Agreenas jordkulstofprogram.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to globale aktører har på COP28 nu underskrevet en hensigtserklæring, som markerer det vigtige partnerskab mellem Al Dahra og Agreena, der vil forene deres kræfter og ekspertise i et globalt samarbejde.

Landbrugssektoren står i en unik position og kan blive helt afgørende i kampen for at nedbringe CO2-indholdet i atmosfæren. Fødevarer som sektor tegner sig for knap en tredjedel af den globale udledning af drivhusgasser. Samtidigt står landbruget med nøglen til en af de mest lovende klimaløsninger. Ved at give et økonomisk incitament til at gå fra konventionelle til regenerative dyrkningsmetoder støtter Agreena landmændene i at omdanne deres marker til naturlige kulstofdræn, som trækker CO2 fra atmosfæren og binder kulstoffet i jorden.

Professor kalder certifikater fra dansk landbrugsjord for varm luft

Se også:

Professor kalder certifikater fra dansk landbrugsjord for varm luft

- Bæredygtighed er en kerneværdi og en kommerciel drivkraft for Al Dahra, og dette projekt repræsenterer et stort skridt på vores igangværende rejse. Vores Braila-farm, der arbejder med partnere som Agreena, vil få store økonomiske og miljømæssige fordele ved regenerativt landbrug. Det gør os i stand til at bidrage meningsfuldt til at skabe fødevarer til en voksende verdens befolkning, samtidig med at vores landbrugs robusthed og rentabilitet forbedres. Vi ser dette som en vigtig milepæl, og vi har forpligtet os til fortsat at ekspandere vores regenerative landbrug, udtaler Al Dahra Group CEP, Arnoud van den Berg.

Som en del af programmet vil det rumænske storbrug indføre en række regenerative tiltag, som for eksempel optimal anvendelse af efterafgrøder og reduceret jordbearbejdning, og dermed bevæge sig væk fra konventionelle dyrkningsmetoder, der ofte forbindes med pløjning.

Agreenas internationalt akkrediterede og tredjepartsvaliderede program opgør de drivhusgasreduktioner og CO2-fjernelser, der opnås som følge af den nye praksis. Det sker i overensstemmelse med IPCC's videnskabelige metode og understøttes af en gennemprøvet protokol for måling, rapportering og verificering ved hjælp af banebrydende teknologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet danner grundlag for udstedelse af kulstofkreditter af højeste kvalitet under den verdensførende standard på det frivillige kulstofmarked. Indtjeningen fra salget af kreditterne kan bidrage til finansieringen af den regenerative omstilling.

- I Agreena er vi stolte af at samarbejde med Al Dahra om at sikre regenerativ omstilling på EU's største konsoliderede agerbrug. Naturbaserede løsninger, herunder regenerativt landbrug, anses for at være blandt de mest effektive til at afbøde klimaforandringer inden 2030, og dette projekt viser, hvordan den private sektor kan levere effekt i stor skala, siger Simon Haldrup, CEO for Agreena, og fortsætter:

- Med dette carbon farming projekt sår vi frøene til bæredygtig forandring i landbruget over hele Europa.

Projektet bliver Agreenas største til dato og sætter endnu en tyk streg under virksomhedens førende position inden for kulstoflagring i europæisk landbrugsjord - kort efter meddelelsen om, at to millioner hektar nu er tilmeldt Agreena Carbon-programmet.

Agreena regner med vigtig certificering i 2024

Se også:

Agreena regner med vigtig certificering i 2024