Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Billede: Kulttraktor genopstår i sort og guld
Da Volvo BM indstillede traktorproduktion var der stadig en ambition om at producere traktorer i Sverige. Resultatet var Swedtrac, som var blandt andet var bygget med Ursus-dele, men også en række andre kommercielle dele.
Visionen var en traktor, der var nem selv at vedligeholde og skifte dele på, men produktionen varede ikke længe, og ganske få traktorer blev bygget i de karakteristiske farver guld og sort.
Men nu tyder meget på, at traktoren genopstår efter 35 år, idet den svenske maskinhandel Ståhab Maskinhandel meddeler, at de 28. og 29. oktober vil præsentere Swedtrac 780 til Arvikamarten-messen.

Ifølge svenske ATL er det Kjell Pihlgren der står bag genopstandelsen. Det var også ham, der med sine brødre Ingemar og Åke startede Swedtrac i 1980´erne.
Hvad Swedtrac 780 kommer til at byde på, ved vi ikke. Maskinhandlens egen hjemmeside opgiver traktoren til en egenvægt på 3100 kilo, mens ydelsen er opgivet til 55,8 KW eller omkring 75 heste. Ligeledes er det klart, at traktoren leveres med frontlæsser.
Mere ved vi ikke, men det gør vi forhåbentlig når Arvikamarten-messen er ovre. I mellemtiden må vi nøjes med billedet i Ståhab Maskinhandels opslag, som kan ses her - samt maskinhandlens egen hjemmeside