Kubota stormer frem i Europa. For to år siden købte de Kverneland Group, og i sidste måned Great Plains. Sidste år åbnede de en traktorfabrik i Frankrig og producerer netop nu traktorer op til 170 hestekræfter på firecylindre og trinløs transmission.

- I 2019 ser vi nok de første sekscylindret traktorer med op til 250 hestekræfter, så det er en producent, som vil fremad og ind på traktormarkedet, fortæller Martin Hvidesten, produktchef for Kubota hos Svenningsen, som er den danske importør af Kubota traktorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom Kubota for mange er fremmed i Danmark, så sælges der faktisk cirka 400 Kubota-enheder i Skandinavien om året.

Martin Hvidesten, Svenningsens i Danmark.

Svenningsen er store inden for Kubota og har ikke kun importen i Danmark, men også i Sverige og i Norge. I Norge er der netop skrevet kontrakt med fem nye forhandlere, og Martin Hvidesten håber, at det samme snart kan lade sig gøre i Danmark:

- Med den nuværende situation i Danmark, kommer der helt sikker til at stå nogle forhandlere, som mangler et traktormærke, og her kan Kubota være meget interessant.

Godt slag i Norden

Selvom Kubota for mange er fremmed i Danmark, så sælges der faktisk cirka 400 Kubota-enheder i Skandinavien om året.

- Det er både traktorer, mindre diesel UTV og græsklippere, og cirka halvdelen er traktorer, hvor cirka 80 er traktorer mellem 50 og 135 hestekræfter, fortæller Martin Hvidesten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Norge alene står for at aftage cirka 35 traktorer mellem 50 og 135 hestekræfter i Norge om året.

- Det er faktisk ret godt gået, og alt i alt sælger vi 50 til 60 traktorer om året i Norge, hvis vi tæller de traktorer med, som kun har 25 hestekræfter og op efter, fortæller Martin Hvidesten.

Han fremhæver dog også, at der er blevet solgt flere traktorer til flere asfaltfirmaer i Danmark, som NCC og Lemminkäinen i Danmark.

Nye modeller på vej

Indtil nu topper traktorprogrammet ved 135 hestekræfter med M135GX, men allerede hen over sommeren vil Kubota vise den nye M7-serie frem i Danmark.

- Det er virkelig tale om en traktor til det europæiske marked, fortæller Martin Hvidesten, og påpeger at det indtil nu er den eneste serie som fremstilles på den nye traktorfabrik i Frankrig, hvor Maskinbladet var med til åbningen sidste sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra 80 hestekræfter og opefter vil vi desuden se en række opdateringer fra nytår, da emissionskrav til motorer gør, at de skal opdateres til det nyeste set-up med Stage IV-motorer.