Lyt til artiklen:

Finn fejrer 50 år hos Viking Genetics

00:00
Hastighed: ???x
03:17

1. august runder Finn Kjærsgaard et hjørne, som ikke rundes af mange. Nemlig 50 år på samme arbejdsplads. Han blev nemlig, sammen med sin kone, Inga, ansat hos Viking Genetics den 1. august 1973 Han varetog rollen som leder for tyrestationen i over 30 år, mens Inga påtog sig ansvaret for medarbejdernes kost og logi, samt diverse opgaver i forbindelse med stationens drift og vedligeholdelse, det skriver Viking Genetics i en pressemeddelelse.

Siden deres første dag har Kjærsgaard-parret spillet en uundværlig rolle i virksomhedens udvikling. I årenes løb har de arbejdet sammen med cirka 30 forskellige medarbejdere, hvor de har oplevet den berigende dynamik, som et ungt og energisk team kan bringe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har været en stor oplevelse at arbejde med så mange unge mænd og kvinder i årenes løb, siger Finn Kjærsgaard.

Med milepælen fejrer Viking Genetics ikke kun Finns dedikation og utrættelige indsats, men også den bemærkelsesværdige rejse, som virksomheden har gennemgået i disse 50 år.

Det omfatter blandt andet årtiers genetiske fremskridt for dansk kvæg, udvikling af teknologier som genomiske tests og eksport af genetik til over 50 lande verden over.

rich-media-2
- Det har været en stor oplevelse at arbejde med så mange unge mænd og kvinder i årenes løb, siger Finn Kjærsgaard. Foto: Viking Genetics.

Kendskab til og arbejde med tyre

Finn Kjærsgaard har også gode minder om arbejdet med alle de forskellige tyre, og på grund af sin erfaring med dyrene har han også vigtig viden om risikoen ved at arbejde med tyre.

- Ligesom mennesker er der ikke to tyre, der er ens. Der er stille og rolige tyre, og så er der dem, der gerne vil bestemme; de kan være lidt svære at arbejde med, siger han og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men de tyre, der er sværest at arbejde med, er dem, der er nervøse og stressede - man ved aldrig, hvad de kan finde på at gøre.

Det forhindrer dog ikke den garvede medarbejder i at se den sjove side af dyrene.

- Jeg har altid syntes, det var sjovt, at en tyr kan blive far til mange tusinde stykker afkom uden nogensinde at have set en dame, siger han og griner.

Vidne til nordiske genetiske fremskridt

Finn Kjærsgaard har også været involveret i mange spændende udviklinger inden for dansk og international kvægavl.

Da Finn og Inga startede på Kvægavlsforeningen Østjyden, var der 23 tyrestationer i Danmark med mange forskellige navne. Efter at disse blev slået sammen og blev til Dansire (senere VikingDanmark), troede mange, at der ville blive stille.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men så slog Viking, Svensk Avel (nu Växa) fra Sverige og Faba fra Finland sig sammen, og VikingGenetics blev født og drev det nordiske kvægs genetiske fremskridt endnu videre - nu med døren åben til resten af verden.

- Det har været spændende at arbejde sammen med folkene fra laboratoriet, skiftende direktører, bestyrelse og konsulenter fra forskellige lande, fortæller Finn.

- Jeg har også været så heldig at komme på mange indkøbsture i ind- og udland af både Dansk Holstein, Jersey og Rød Dansk Malkerace, afslutter han.

rich-media-5
- Jeg har altid syntes, det var sjovt, at en tyr kan blive far til mange tusinde stykker afkom uden nogensinde at have set en dame, siger Finn Kjærsgaard. Foto: Viking Genetics.