Lyt til artiklen:

Omfattende gårdbrand: Kun to hunde og et par værelser er reddet

00:00
Hastighed: ???x
00:55

Allerede da brandvæsenet ankom til en gårdbrand ved Hvidbjerg på Thyholm var ilden så kraftig, at det kun handlede om at begrænse skaderne. Det skriver Holstebro Struer Dagblad.

- Det var en tolænget gård, hvor boligen ligesom er bygget sammen med udhus, og hele udhuset var et flammehav, da vi nåede frem, forklarer indsatsleder hos Nordvestjyllands Beredskab Birgitte Buskov til avisen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hun fortæller, at der ikke var nogen hjemme i ejendommen mandag eftermiddag, da de fik alarmen om branden. Brandfolkene fik dog reddet to hunde væk fra den brændende bygning. Kun to værelser i den ene ende af gården gik ikke til ved branden.

Det er anden gang i løbet af to døgn, at brandvæsenet rykker ud til gårdbrande på Thyholm. Tidligere udbrændte 300 bigballer og en stålhal.