Lyt til artiklen:

Fødevarestyrelsen efter kontrol: Krav om bedre rengøring af boltpistoler

00:00
Hastighed: ???x
02:24

Slappe fjedre samt rust og snavs i boltpistolerne var den største udfordring, da Fødevarestyrelsens tilsynsførende kontrollerede, om kvæg- og grisebedrifterne har det rigtige udstyr til korrekt aflivning af dyr.

Landmænd med besætninger af grise eller kvæg skal hurtigt og effektivt kunne aflive syge og tilskadekomne dyr. Derfor stiller dyrevelfærdslovgivningen klare krav til besætningsejerne om at have udstyr som boltpistoler og knive parat - eller en aftale med for eksempel en praktiserende dyrlæge eller slagter om at kunne rykke ud til aflivninger, hvis dyr bliver alvorligt syge eller er kommet til skade, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Væsentlig forbedring

Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller af grise- og kvægbesætninger i slutningen af 2023 viser, at der siden 2010 er sket en væsentlig forbedring, så langt de fleste ejere nu har deres procedurer for aflivning og opbevaring af de døde dyr i orden, men også at der i forhold til vedligeholdelse af aflivningsudstyr er plads til forbedring.

- Syge og tilskadekomne dyr skal aflives med omtanke. Derfor er vi glade for at konstatere, at der hos langt de fleste af de besætninger, som vi har besøgt, er styr på reglerne. Men vores stikprøvekontroller har også vist, at der bør strammes op i forhold til rengøring og vedligehold af boltpistoler, siger enhedschef i Fødevarestyrelsen Christian Strøyer.

Skærpelse til få

Én ud af fem af de godt 200 kontrollerede grisebesætningerne fik en indskærpelse for utilstrækkelig vedligeholdelse af deres udstyr, mens det var tilfældet for syv af de 100 kontrollerede kvægbesætninger.

Det gennemgående problem ved kontrollerne var, at boltpistolerne ikke var ordentligt renset og smurt, så bolten ikke kunne trækkes tilbage efter aktivering eller kunne falde ud af kammeret.

- Udstyret skal selvfølgelig være i orden, så dyrene ikke lider unødigt. Derfor opfordrer vi landmændene til at få rengjort deres boltpistoler grundigt og hyppigt, siger enhedschef Christian Strøyer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs rapporten om kontrollerne her.