Lyt til artiklen:

Voldsom gårdbrand i Nordjylland: Tre længer er brændt ned

00:00
Hastighed: ???x
00:54

Sent mandag aften stod flammerne op gennem taget på en gård i den lille by Vrå, der ligger mellem Brønderslev og Hjørring.

Ifølge Nordjyske var det laden, der var brudt i brand, og ilden spredte sig til i alt tre længer, der alle er brændt helt ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Taget er faldet ned, så det er ren efterslukning af de her tre længer. Fordi taget er faldet sammen, har vi svært ved at komme ind og slukke, så det giver lidt udfordringer for os, fortalte indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Per Hansen, natten mellem mandag og tirsdag til avisen.

Først ved fem-tiden tirsdag morgen kunne de 20 brandfolk forlade stedet. Der er kun sket materielle skader og hverken dyr eller mennesker kom til skade ved branden.