Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Når ulykke bliver til en ressource

17. sep. 2023 | Indrykket af Sjørup Group A/S

Det er grønt at anvende brugte reservedele

Del artiklen:

Fokus på recycling

I dag oplever vi en øget fokus på genbrug eller recycling samt CO2 besparelser. For 10. år i træk har Danmark (og en masse andre lande) opbrugt vores ressourcekonto for året allerede til slut marts. Det forstås på den måde at vi forbruger flere ressourcer end jorden naturligt kan nå at genskabe, inden året er omme. (Årlig opgørelse fra tænketanken, Global Footprint Network) Danmark befinder sig i toppen af liste på plads nr. 15. og sagt med andre ord, kan man nu betegne vores kommende forbrug som overforbrug og som et overtræk på ressource kontoen. 


Klimabesparelser i reservedele

Sjørup Group har siden 1982 ophugget og solgt brugte reservedele til primært traktorer, men også entreprenør-og høstmaskiner. I starten var det blot med henblik på at hjælpe kunder med ældre reservedele som ikke kunne leveres fra ny, men set retrospektivt var det starten på en bæredygtig udnyttelse af ressourcer – Genbrug. 


Med tiden er Sjørup Groups brugte reservedele / Genbrug  / Recycling vokset markant og virksomheden har optimeret dets processor for at skabe og bibeholde gode kvalitets reservedele fra trafik- eller brandskadede maskiner. 


”Maskinerne vi ophugger for reservedele er vidt forskellige. Nogle er trafikskadede, andre har gearkasse givet op og en ny kan ikke svare sig, og så er der selvfølgelig en stor del af brandskadede maskiner. Vi hører tit fra besøgende, at der da umuligt kan være noget tilbage i de udbrændte maskiner – Men med vores erfaring og ekspertise ved vi heldigvis bedre” Udtaler direktør og ejer, Ole Lauridsen. 


Gør det en forskel?

Sjørup Group valgte i 2021 at få tjekket hvilket CO2e besparelse, som kan opnås ved at anvende brugte reservedele i maskiner frem for nye dele. 

”Vi har naturligvis vidst, at man sparer på klimaet ved at genbruge, men de faktiske tal på hvor stor en besparelse, der er tale om, kendte vi ikke. ” Udtaler salgschef, Henrik Dahl Møller.


Sjørup Group har god grund, til at formode en CO2 besparelsen ved at genanvende reservedele er betydelig, da netop reservedele til de store, tunge maskiner kræver en del forarbejdning, såsom:


- Nedsmeltning af metal/jern

- Støbning af råjern

- Bearbejdning af halvfabrikat 

- Udfræsning af halvfabrikat 

- Maskin udskæring af fx gear

- Overfladebehandling til hærdning

- Varmebehandling til hærdning


Rapporten for Sjørup Group viser, med udgangspunkt i alle registrerede brugte reservedele for 2021 (1131 stk.), har Sjørup Group opnået den samlede klimabesparelse på 732 ton CO2e ved genbrugsaktiviteter. Hvor egen udledning i forbindelse med disse aktiviteter er fratrukket. 

Dette er naturligvis taget med udgangspunkt i at man anvender brugte reservedele fremfor nye, for at opnå denne CO2e klimabesparelse.  

Ovenstående svarer til CO2e udledning af et gennemsnitlig elforbrug i 1218 husstande i DK årligt. 


Tager man udgangspunkt i et specifikt produkt, som denne Motor til New Holland T7.170, vil CO2e klimabesparelsen ved at anvende denne brugte enhed være 3.561 KG CO2e, hvilket svarer til udledningen fra knap 6 husstandes gennemsnitlige årlige elforbrug (3600 KG CO2) 


”Når man ser en forkullet traktor på vores plads, falder ens tanker formentlig ikke på at det er specielt grønt. Vi kan dog se potentialet i det sorte guld, og med vores stærke team her i Sjørup kan vi genanvende store dele af disse skadede maskiner. En anden betydelig fordel er, at de brugte reservedele er et væsentligt billigere alternativ til helt nye reservedele. En maskine, som måske vil blive erklæret totalskadet, kan få lov til at køre videre med brugte reservedele. Og så skader det jo heller ikke at man både sparer på miljøet samt finansielt.” udtaler direktør og ejer, Ole Lauridsen.  

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter