Lyt til artiklen:

Flere kalve aflivet efter brand i lade

00:00
Hastighed: ???x
00:48

Røgsøjlen fra en gårdbrand syd for Tinglev i Sønderjylland kunne ses langt væk, da der torsdag udbrød brand i en lade. JydskeVestjysken skriver, at der var gået ild i noget halm i den lade, hvor der også var kalve.

- Flere kalve er i den forbindelse brændt inde, og andre bliver nu aflivet på grund af brandskader, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Aamund til Presse-fotos.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mediet oplyser, at der mindst var otte brandslukningskøretøjer med til slukningsarbejdet.

Det er stadig uvist, hvordan branden startede. Der kom ingen personer til skade ved branden.