Lyt til artiklen:

Agreena præsenterer 40 millioner i underskud

00:00
Hastighed: ???x
03:01

Agreena har store ambitioner indenfor deres felt - klimacertifikater. Den slags har det med at koste penge. Der er Agreena ingen undtagelse.

Virksomheden har netop præsenteret årsregnskab for 2022. Det er et regnskab, som med stor tydelighed viser, at der er gang i den helt store opbygning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet før skat viser et underskud på godt 40 millioner kroner. Det er mere end dobbelt så meget som 2021, hvor Agreena havde lige under 18 millioner kroner i minus.

Omsætningen er ikke offentliggjort.

Flerdobler staben

Agreena har dog pengestærke investorer i ryggen. I regnskabet fremgår det, at virksomhedens fik en kapitalindsprøjtning på lige under 150 millioner kroner. Det har fået Agreenas egenkapital til at vokse fra godt 12 millioner kroner i 2021 til små 125 millioner kroner.

Professor kalder certifikater fra dansk landbrugsjord for varm luft

Se også:

Professor kalder certifikater fra dansk landbrugsjord for varm luft

Investeringerne bliver blandt andet brugt på at øge antallet af medarbejdere. Personaleomkostningerne lå i 2021 på 6,9 millioner kroner. De blev flerdoblet sidste år, hvor personaleomkostningerne 30,4 millioner kroner.

Landbrugsavisen har fået en skriftlig kommentar fra finansdirektør hos Agreena, Jonas Bech:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vokser meget i forhold til ansatte, lande og hektarer, og vi er nu en etableret virksomhed på markedet. Vores regnskab afspejler denne vækst, lyder det til mediet.

Investeringslyst fortsætter i 2023. I slutningen af marts, kunne Agreena fortælle, at man havde fået 342 millioner kroner i nye investeringer. I regnskabet er det dog oplyst til at være på 290 millioner kroner.

Agreena henter 340 millioner kroner i investeringer

Se også:

Agreena henter 340 millioner kroner i investeringer

0 klimakreditter udstedt

Tidligere på året kunne Maskinbladet fortælle, at Agreena endnu ikke har udstedt en eneste klimakredit. Den danske virksomheds forretningsmodel går ellers på at formidle salg af klimakreditter fra landmænd til virksomheder.

Forklaringen lød, at man venter på en ny Verra-certificering. Verra er en internationalt anerkendt organisation, som dokumenterer og godkender CO2-reduktioner. Verra har tidligere oplyst til Maskinbladet, at organisationen endnu ikke har givet Verra-certificering til projekter med kulstoflagring på landbrugsjord.

- Det er korrekt, at vi endnu ikke har issued (udstedt, red.) kreditter - og vi har endnu ikke leveret kreditter til købere, sagde Julie Koch Fahler, der er medstifter af Agreena, dengang til Maskinbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Agreena har ikke udstedt en eneste klimakredit

Se også:

Agreena har ikke udstedt en eneste klimakredit

Ifølge medstifteren har "et par virksomheder" købt og betalt forud for kreditter gennem Agreena. De bliver udstedt, når Verra-certificeringen kommer i hus.

Ifølge Agreenas hjemmeside har virksomheden nu samarbejde med landmænd fra 14 forskellige lande, og virksomheden har mere end 500.000 hektar under forvaltning.