Lyt til artiklen:

Dangris fortsætter voldgiftssag mod Tican -Der skal ryddes op fra fortiden

00:00
Hastighed: ???x
01:47

Fornyligt besluttede Tican at efterbetale 20 øre pr. kilo for slagtegrise leveret i slagteriåret 2020/2021.

Udbetalingen kom efter en længere strid mellem slagteriet og dets leverandører, som mente, at de var blevet lovet en efterbetaling, der matchede Danish Crowns. Men for året 2020/2021 viste Ticans efterbetaling at være 25 øre lavere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tican bøjer sig: Efterbetaler 20 øre pr. kilo

Se også:

Tican bøjer sig: Efterbetaler 20 øre pr. kilo

Derfor indledte Dangris, der består af cirka 170 andelshavere, som samlet leverer 1,5 million slagtegrise årligt til Tican, en voldgiftssag mod slagteriet. Og den sag fortsætter altså trods efterbetalingen. Det fortæller formand Søren Overgaard.

- Sagen har jo været i proces i lang tid, så den skal bare afsluttes. Sådan ser vi på det. Vi havde 25 øre til gode, så der mangler jo lidt, siger han til Maskinbladet.

Han medgiver, at de 20 øre er en god begyndelse, og i forbindelse med udbetalingen skrev Tican, at det var for at styrke samarbejdet i en meget svær tid.

- Selvfølgelig betyder det noget, men det er rart at få ryddet ordentligt op fra fortiden, siger Søren Overgaard, som understreger, at samarbejdet i det daglige stadig er godt.

- Vi har grise, der skal slagtes hver dag, så tingene skal gå. Det har også kørt fint siden, vi har bare en kedelig sag fra 21, der skal løses, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor håber han og Dangris også, at sagen bliver løst, så parterne kan køre videre på et helt friskt stykke papir.

- Det er i hvert fald vores indstilling. Man kan ikke undgå, at historien sidder i baghovedet, men vi skal starte på en frisk, afslutter han.