Lyt til artiklen:

Vestjysk Bank tjente næsten 200 millioner kroner i første halvår

00:00
Hastighed: ???x
01:14

I første halvår af 2022 har Vestjysk Bank hentet et overskud på 196 millioner kroner før skat.

Det skriver banken i sin halvårsrapport.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet betegnes som tilfredsstillende. Det til trods for, at stigende renter har påvirket kursværdien af bankens egne obligationer negativt med 141 millioner kroner.

Vestjysk Bank skriver desuden, at man fastholder det ledelsesmæssige skøn i forhold til nedskrivninger på 340 millioner kroner.

I det skøn dækker man de økoøkonomiske usikkerheder omkring stigende råvare- og energipriser og den aktuelle situation med krig i Ukraine.

Skønnet dækker også usikkerhederne i forhold til afregningspriserne for bankens svineproducenter, herunder risikoen for yderligere udbredelse af afrikansk svinepest, og de stigende priser på foder og energi, lyder det i meddelelsen.

Vestjysk Bank fastholder forventningen om et resultat på 600-650 millioner kroner før skat for hele året, selvom der på grund af de føromtalte faktorer er en forøget usikkerhed om årets resultat.