Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Rekordstor opbakning til Agri Nord- kongres
- Vi håber som altid, at I alle får noget med, som I kan bruge hjemme på jeres ejendomme.
Carl Chr. Pedersen, formand for Agri Nord, bød velkommen til et rekordstort antal deltagere ved den årlige kongres med titlen "Fremtiden er nu". 385 deltog.
I en pressemeddelelse oplyser Agri Nord, at der var god stemning og reaktioner fra deltagerne.
- Det har selvfølgelig været rigtig spændende at høre om CO2 og klima. Det er jo det altoverskyggende tema lige nu. Det bliver måske knap så galt, som jeg har frygtet. Jeg blev måske beroliget lidt, lød det fra Jens Bach, Løkken, der er tidligere minkavler og nu driver 250 hektar med planteavl.
Den faglige dag for landmænd og samarbejdspartnere bød på et varieret program, idet formiddagen bød på oplæg om økonomiske nøgletal på driftsgrene samt generelle tendenser i landbrugets økonomi og grøn omstilling.
Generelt robust erhverv
Agri Nords virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen fremlagde nøgletal for 2023, baseret på 140 regnskaber. Generelt viste de et lille dyk i dækningsbidraget i forhold til 2022, hvilket særligt kan tilskrives rentestigning.
Særdeles positive regnskabsresultater sammenlagt over de senere år betyder dog, at landbrugserhvervet generelt står i en robust og god position.
- Alle produktionsgrene kommer ud med en solvens på over 20 procent, understregede Jørgen Cæsar.
Direktør for økonomi- og virksomhedsledelse Henrik Eeg Knudsen, Agri Nord, pegede på, at økonomi i fremtiden ikke vil være den eneste parameter, der tæller for de aktive i landbrugserhvervet.
- Fremtiden er mange bundlinjer. I fremtiden vil der være fokus på de bæredygtige bundlinjer.
Erhvervsøkonomisk chef for SEGES Innovation, Klaus Kaiser, var inviteret til at holde et oplæg med overskriften "Landbrugets økonomi og grøn omstilling".
Han tog fat på et emne, som der i erhvervet - og samfundet i det hele taget - er skarpe holdninger til - nemlig CO2-afgiften på landbruget.
Emnet er højaktuelt, idet udspillet fra Michael Svarer-udvalget ventes præsenteret den 21. februar.
Klaus Kaiser skitserede, hvordan det kan få ganske alvorlige konsekvenser, hvis man sætter afgiften for højt. Selv har han en tro på, at det vil blive en lav-moderat afgift på landbruget - og at pengene vil blive ført tilbage til erhvervet i form af tilskud, støtte til teknologisk udvikling og fradrag for implementerede virkemidler.
Seges har regnet på, at en CO2-afgift vil indebære en meromkostning på 1,5 til tre milliarder kroner. Er landbrugserhvervet robust nok til denne grønne omstilling? Det tyder det på.
Klaus Kaiser viste nemlig, at heltidsbedrifternes gæld er faldet med cirka 50 milliarder kroner siden midten af 10'erne.
Klaus Kaiser kom med endnu en opsigtsvækkende konklusion:
- Vi dokumenterer, at vi kan nå målsætningen uden at reducere den animalske produktion, sagde han.
60 landbrugselever deltog
Blandt deltagerne i kongressen var 60 unge fra Lundbæk Landbrugsskole. En af dem var Amalie Rådahl Brødbæk, der er tilknyttet Stubben Agro i Lendum, et landbrug med planteavl og kvæg.
- Jeg synes, det er spændende at høre om CO2-afgiften. Den kommer til at have stor betydning for de landmænd, vi er ude hos. Selvfølgelig er det også spændende at høre om regnskaberne.
For Laury Kristoffersen, der er administrerende direktør i Agri Nord, er det en stor glæde, at landbrugseleverne tog imod invitationen om at komme til kongressen.
- Det tegner lyst for fremtiden, at så mange unge har lyst til at komme og høre om det erhverv, som vi holder så meget af.
Lars Henrik Bartholomæussen er driftsleder på en ejendom ved Hobro med 350 årskøer og overvejer, hvornår han tør tage springet og investere i sit eget.
For ham var det især meget relevant at lytte til Klaus Kaiser fra Seges.
- Han har fingeren på pulsen, når det gælder CO2-afgift. Det er godt at høre, hvad de har af antagelser om, hvordan den kan blive. Usikkerheden er det værste. Når man hører forskellige scenarier, bliver man lidt klar over, hvor det måske bærer henad, og man kan selv gøre sig tanker om fremtiden, lød hans refleksion.
Lars Henrik Bartholomæussen bidrog selv til debatten om en eventuel model for CO2-afgiften.
- Jeg synes, det kunne være godt, hvis det blev de ejendomsspecifikke regnskaber, der blev brugt som udgangspunkt for en national standard, for så forskellige er vi jo heller ikke i Danmark.
