Lyt til artiklen:

11 bedrifter på Djursland er med i nyt forskningsprojekt

00:00
Hastighed: ???x
01:31

I Djursland Landboforening har der netop været opstartsmøde for de 11 bedrifter på Djursland, som har skrevet under på, at de gerne vil være en del af det 4-årige europæiske forsknings- og demonstrationsprojekt: IPMWORKS, som Djursland Landboforening sidste år blev en del af.

Det skriver Djursland Landboforening i en prese

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har haft et rigtig godt møde med de engagerede landmænd, som kom med mange gode forslag til, hvad de gerne vil arbejde med i den kommende tid. De ville naturligvis gerne have fokus på det stigende problem med græsukrudt, men de talte også om det økonomiske aspekt, der er, når man nedbringer forbruget af pesticider. Så ville de gerne være med til at bekæmpe resistens af skadedyr og udvikle nye metoder til bekæmpelse af både skadedyr og græsukrudt uden brug af kemi, fortæller planteavlskonsulent Christina H. Siegumfeldt, som sammen med planteavlskonsulenterne Chalotte L. Udsen og Kristiane M. L. Stilling, er tovholder på projektet.

Planen er lige nu, at hver enkelt bedrift skal have et besøg af konsulenterne, hvor der skal kigges på bedriftens udfordringer, og så skal der lægges en slagplan for det kommende år. Desuden har den samlede gruppe deres første fælles markbesøg her i juni.

- Der er ingen tvivl om, at landmændene vil det her projekt, og vi ser frem til at komme i gang, lyder det fra Christina H. Siegumfeldt.