FMR Maskiner har forstærket salgsteamet med ansættelsen af Thomas Nielsen, der fremover skal have fokus på salg af JCB's AGRI-program på hele Sjælland og derudover også sælge firmaets andre produkter.

Det skriver FMR i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han får en stærk portefølje med i salgsmappen, for FMR Maskiner importerer selv produkter som f.eks. Geringhoff specialskæreborde, SLY og Mzuri såmaskiner, Holmer roe- og gyllemaskiner og Agrisem redskaber, står der i pressemeddelelsen.

Samtidig arbejder FMR intensivt med nogle stærke agenturer, hvor bl.a. Lemken har stor udbredelse i det sydsjællandske område.

Fokus på JCB AGRI

Et af de områder, hvor Thomas Nielsen får mulighed for at præge udviklingen i både FMR Maskiner og det sjællandske landskab, bliver via JCB AGRI's program af traktorer og læssemaskiner, idet han er udset til at være frontløber for hele produktprogrammet.

Her blev FMR Maskiner for få måneder siden udnævnt til forhandler, og med ansættelsen af Thomas sætter firmaet nu turbo på salgsarbejdet.

- Vi ser et enormt potentiale i JCB AGRI, fortæller Henrik Rasmussen, der samme med Anders Højte ejer FMR Maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har arbejdet med JCB tidligere og med det nye produktprogram og en landbrugskyndig importør, er vejen banet
for et godt salg. Resten er bare dedikeret salgsarbejde, masser af demokørsler og god service.

Rådgivende salg baseret på praktisk erfaring Thomas Nielsen er 45 år og kommer til stillingen som sælger med en betydelig
erfaring fra brugersiden. Han er selvlært landmand og har arbejdet på flere landbrug. Senest kommer han fra en stilling som førstemand på Saltofte Gods, hvor han har arbejdet de seneste 13 år. Her indgik JCB rendegravere og en teleskoplæsser for øvrigt i maskinparken.

Karriereskiftet til sælger i maskinbranchen glæder han sig til. Dels er han meget interesseret i maskiner, dels glæder han sig til at prøve kræfter med at "sælge", når han hidtil altid har "købt".

- Jeg har mødt mange sælgertyper i min tid i landbruget. Nogle var frække, andre var løsningsorienterede og gode at sparre med om forskellige udfordringer i driften. Jeg vil bestræbe mig på at blive som de sidste og oparbejde et professionelt, rådgivende forhold til mine kunder. Hos FMR Maskiner får jeg nogle gode kvalitetsprodukter og en god serviceorganisation som afsæt, så i kombination med respekt for kundernes individuelle behov, tror jeg, det bliver et rigtigt spændende job.