Selskabet Dansk Andeudvikling ApS er erklæret konkurs, oplyser food-supply.dk. Det sker efter af ejeren Martin Stricker Daasbjerg i juni solgte sit andeslagteri i Struer til fire investorer.

De nye ejere vil drive slagteriet videre under navnet Dan Duck med Hardy Eksildsen fra Viborg som direktør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indtil handlen var slagteriet ejet af Martin Daasbjergs eget selskab Dansk Andeudvikling ApS. Nu er dette selskab erklæret konkurs på Martin Daasbjergs eget initiativ.

I forbindelse med konkursen har Dansk Andeudvikling ændret navn til DAU Aps.

Dansk Andeudvikling ApS var en fortsættelse af selskabet Dansk And, der gik konkurs i februar 2017. Selskabet havde drevet virksomhed på havnen i Struer siden 2014, hvor Martin Daasbjerg havde købte nogle bygninger på 22.000 kvadratmeter, der tidligere havde tilhørt et svineslagteri.

Martin Daasbjerg gjorde sig blandt andet bemærket ved i 2018 at lancere produktet A la foie gras, der består af andehjerne, men som angiveligt smager lige som traditionel foie gras.